Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAFTSPREDNING FRA STÆRKSTROMSCENTRALER
191
dan elektrisk Kraftoverforing derfor ikke faa større Betydning. Det
var da ogsaa til elektrisk Lys de stærke Strømme fra Dynamoen først
fik udstrakt Anvendelse. De »S tærkstrømsanlæ g«, som fra
Begyndelsen af Firserne voksede frem rundt om i S forstæderne, var til
at begynde med Lysanlæg, blot undtagelsesvis med enkelte
Elektromotorer. Men efterhaanden kom der flere og flere Elektromotorer til,
og nu er der mangfoldige Virksomheder baade i Byen og paa Landet,
som gennem elektriske Ledninger faar tilført Drivkraft til Maskiner inde
fra »Stærkstrømscentraler«.
Naar Arbejdskraften paa disse uddrages af Brændsel ved
Dampmaskiner, Dieselmotorer el. desl., kan man naturligvis ikke vente, at den
ude hos de enkelte Forbrugere skal blive tilnærmelsesvis ligesaa billig,
som naar den kan afgives direkte fra saadanne Kraftmaskiner til
Arbejdsmaskiner lige ved dem, og selv om vi sammenligner
Elektromotorerne ikke med de store økonomisk virkende Kraftmaskiner inde paa
Elektricitetsværket, men med saadanne mindre Forbrændingsmotorer,
som kunde gere deres Arbejde ude hos Forbrugerne, vil Prisen pr.
Hestekrafttime i Reglen synes ret kostbar ved elektrisk Drivkraft.
Der er forholdsvis faa elektriske Centralanlæg, hvor elektrisk Energi
til Motordrift leveres for en lavere Pris end 10 Øre for en Kilowatttime,
cl. v. s. % Hestekrafttime (se S. 13), og mange Steder er Prisen meget
højere. Da man ved mindre Elektromotorer ikke kan regne, at der
udnyttes stort mere end 75 Procent af den Energi, der tages fra
Ledningerne, kommer en Hestekrafttime ved den nævnte Pris til at koste
omtrent 10 Øre; men som nævnt S. 147 kan man ved moderne
Raaolje-motorer ofte faa en Hestekrafttime for 2—3 Øre.
At Elektromotoren ikke des mindre har faaet en overordentlig stor
Udbredelse, er dog let at forstaa. En Elektromotor er baade billigere
at anskaffe og at holde vedlige end en Petroleumsmotor, der kan
udrette samme Arbejde. En god og godt behandlet Elektromotor kan holde
en lang Aarrække uden Vedligeholdelsesudgifter til andet end
Kulkostene. En Elektromotor kan desuden anbringes saa at sige
hvorsomhelst — paa Væggen, under Loftet, under et Bord o. s. v. — medens
den i Forhold til sin Virkekraft langt større Petroleumsmotor kræver
en betydelig Gulvplads, hvor den er let tilgængelig og maa befæstes
solidt paa et Underlag, der kan taale Rystelserne fra Stempelslagene.
Endvidere er Elektromotoren renligere og meget nemmere at bruge og
holde i Stand. Og hvad nu Forbragsøkonomien angaar, da kan den i
Praksis komme til at stille sig langt gunstigere for Elektromotoren,
end man umiddelbart vilde vente efter Forbrugsprisen pr.
Hestekrafttime. Elektromotoren vil nemlig i meget høj Grad rette sit Forbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
