Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
KRAFTOVERFØRING
efter Arbejdsmaskinernes Krav, saa at Udgiften tilnærmelsesvis gaar
ned i samme Forhold som Arbejdsydelsen; men dette er paa ingen Maade
Tilfældet med Petroleumsmotorerne. Og medens man under en
kortvarig Pavse i Arbejdet ikke vil sætte Petroleumsmotoren i Staa, fordi
dens Igangsætning er ret besværlig, har man ingen Grund til at
betænke sig paa at sætte en Elektromotor i Gang eller i Staa for en kort
Tid, da det her er gjort med at dreje Haandtaget paa en »Igangsætter«.
Som Følge heraf vil det ved Virksomheder mod meget ujævnt
Kraftforbrug — snart én, snart flere, snart ingen Arbejdsmaskiner i Gang
eller meget vekslende Anspændelse af den enkelte Maskine — ofte vise
sig, at Elektromotoren bliver billigere i Brugen end en
Petroleums-motor. Ved Smaamaskiner, der kun bruges af og til som f. Eks. en
Kaffemølle hos en Urtekræmmer, en Kødhakkemaskine hos en Slagter kan
Valget ikke være tvivlsomt, og til Drift af saadanne Apparater, der
kun kræver en lille Brøkdel af en Hestekraft f. Eks. mindre Ventilatorer
kan der overhovedet ikke være Tale om anden Motor end den
elektriske.
Ved større Virksomheder i Fabrikker og andetsteds, hvor
Arbejdsmaskinerne til Stadighed kræver et stort Antal Hestekræfter, vil det
kun under ganske særlige Forhold kunne betale sig at købe
Arbejdskraften fra et elektrisk Centralanlæg med Varmekraftmaskiner. Men i
mange Fabrikker, hvor Arbejdskraften ydes af Dampmaskiner el. desb,
foretrækker man nu i Stedet for indviklede mekaniske Transmissioner,
elektrisk Kraftfordeling til de enkelte Maskiner eller Maskingrupper,
hvorved man baade opnaar overmaade stor Frihed med Hensyn til
Anbringelsen af Maskinerne og undgaar store Krafttab i
Transmissionerne. Ogsaa i Motorvogne og i Skibe har man som andetsteds omtalt
anvendt »elektriske Transmissioner« i Stedet for mekaniske.
Ganske særlig Betydning har den elektriske Kraftoverforing faaet
for Sporvejsdriften i Byerne.
Samtidig med at den elektriske Kraftfordeling i
Byer og Fabrikker antog stedse større Omfang, har den
elektriske Kraftoverføring paa lange Afstande faaet en
storslaaet Udvikling.
Den første, der viste, at man kunde føre Arbejdskraft flere Mil
gennem en elektrisk Ledningstraad, var Franskmanden Marcel D
e-p r e z. I Aaret 1882 udførte han et Anlæg, hvorved Kraft fra et
Vandfald ved Miesbach gennem en 4 Millimeter tyk Telegraftraad førtes
den mer end halvhundrede Kilometer lange Vej ind til en Elektromotor
paa en Udstilling i München. Motoren drev en Pumpe, som holdt et
2,5 Meter højt Vandfald i Virksomhed. Den elektriske Strøm havde saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
