Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRAADLOS KRAFTOVERFØRING
205
som Kraftkilde for elektrisk Lys og Drivkraft, er der ingen
Naturnødvendighed for at anvende lange Kraftoverføringer, da Brændselet kan
sendes til Elektricitetsværker i Nærheden af Forbrugerne. Alen det har
store Fordele, at man i Stedet for at bygge talrige smaa, hver for sig
fuldstændige Elektricitetsværker kan forsyne en hel Storstad eller en
hel Landsdel fra et enkelt stort Værk med store økonomisk virkende
Dampmaskiner og anbragt paa et Sted, hvorhen Brændselet let og
billigt kan bringes, eller endog umiddelbart ved det Sted, hvor
Brændselet udvindes af Stenkulsgruber, Brunkulslejer eller Tørvemoser.
Højspændingsanlæg, hvor Arbejdskraft fra Varmekraftmaskiner føres viden
om, vinder derfor stadig større og større Udbredelse.
Og er der end langt igen, har vi dog gjort et godt Skridt fremad
mod det store Maal, at Jordkloden er overspændt med et Net af
Led-ningstraade, der fører Energien fra Naturens Kraftkilder direkte til
hver By og hvert Hus i den bekvemme og renlige elektriske Form, altid
rede til at vælde frem i den ønskede Mængde og at omsætte sig i, hvad
ny Form man ønsker — at blive til Lys i Lamper, til mekanisk Arbejde
i Maskiner, til Varme i Ovne og Kogekar eller til kemisk Virksomhed,
hvor Stoffer skal forenes og skilles.
— Nogle er endda ikke tilfredse dermed. De sætter Maalet endnu
højere, idet de haaber paa, at man skal naa til at sende Arbejdskraften
fra Sted til Sted uden Ledningstraade. Det maa dog siges, at Udsigterne
for Virkeliggørelse af »t r a a d 1 ø s Kraftoverføring« er meget
fjærne, da det ved alle Energiomsætninger og Energiflytninger viser
sig, at Energien har en Tilbøjelighed til at sprede og tabe sig.
Ved den vældige Kraftoverføring uden Traad eller Ledning,
hvorved vor Klode faar sin Energi fra Solen, ødsles der — set fra vort
Standpunkt — ud over alle Grænser med Energien, idet Solstraalerne spredes
til alle Sider, og Jorden kun opfanger noget som en
Tohundredetusinde-milliontedel af den udsendte Energi. Man kan dog ved Hulspejle eller
lanser sende »Straaleenergi« fra en hed Genstand ud i en bestemt
Retning, saaledes, at der paa korte Afstande ikke sker nogen stor
Spredning. Alen selv om man tænkte sig, at noget lignende en Gang ved
Midler, vi endnu ikke kender, kunde udføres i stor Stil, at man med andre
Ord kunde dirigere store Energimængder fra Kraftkilde til
Forbrugssted i et Straalebundt, stod dog den Opgave tilbage at omgaa
Hindringer og undgaa en stærk Spredning paa lange Afstande; men
et mere ypperligt, simpelt og billigt Afiddel til at holde Tusinder af
Hestekræfter paa rette Vej gennem Hundreder af Kilometer end den
tynde Aletaltraad, som nu udfører dette Hverv, kan man ikke vente at
finde. Kun i saadanne Tilfælde, hvor en Traadforbindelse er umulig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
