Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring - Opsamling af Arbejdskraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
KRAFTOVERFØRING
— f. Eks. til Luftskibe og Flyvemaskiner -— har Problemet traadløs
Kraftoverføring større Betydning, og her vilde man være tilfreds selv
med en meget ufuldkommen Løsning, der baade var bekostelig og gav
store Arbejdstab. Men foreløbig kender vi ikke noget. Middel, hvorved
vi kan sende Luftfartøjerne mer end ganske ubetydelige Energimængder.
Til Slut skal dog nævnes en højst mærkelig Tanke, Nicola Tesia
har syslet med. Han ræsonnerer omtrent saaledes: Hvorfor skal vi have
Ledningstraade mellem Kraftkilde og Forbrugssted? Selve Jordkloden
maa kunne bruges som Leder; den er ganske vist meget lang fra Ende
til anden, men til Gengæld saa tyk, at den selv ud til de største Afstande
ikke vil byde nævneværdig Ledningsmodstand. Naar man nu et eller
andet Sted i denne mægtige Leder indpumper Energi i Form af
elektriske Svingninger, saa vil man hvorsomhelst ved passende Apparater,
der er afstemt til at optage elektriske Svingninger af den anvendte
Takt, kunne tappe Energi ud af den. Men man tør dog næppe regne
denne Plan for andet end en dristig Fantasi, og skønt Tesia i sin Tid har
faaet rige Pengemidler til sine Forsøg — vistnok af Stormillionæren
Morgan — og han bl. a. for en Aarrække siden opførte et mægtigt Taarn,
hvorfra Energien skulde pumpes ned i Jorden, har man ikke hørt, at
der er kommet nogetsomhelst ud af Sagen.
Opsamling af Arbejdskraft.
Menneskelig Muskelkraft er i Almindelighed den Kilde, hvorfra et
Ur faar Arbejdskraften til Værkets Gang; men Urets Ejer staar ikke
Dagen lang og drejer Værkets Drivaksel, en Gang i Døgnet løfter han et
Lod eller spænder en Fjeder og opsparer derved i Loddet eller
Fjederen den Arbejdskraft, som Uret behøver i et Døgn. Ogsaa naar
Kraftmaskiner skal levere Energi til Arbejdsmaskiner, vil det ofte være
særdeles ønskeligt, at Energien eller i alt Fald en Del af den kan ydes og
bruges paa forskellig Tid.
Drejer det sig kun om ganske kortvarige Forskelle mellem Ydelse
og samtidigt Forbrug, kan man som før omtalt anvende et Svinghjul
som Udjævner — lade det opsamle Bevægelsesenergi, naar
Kraftmaskinen virker for stærkt, og atter afgive Energi, naar Arbejdsmaskinen
har Brug for mere, end der ydes. Men gælder det om at opsamle Energi
til nogenlunde store Arbejdsmaskiner for længere Tid, medens
Kraftmaskinen er ude af Virksomhed eller yder alt for lidt, saa kan
hverken spændte Fjedre, løftede Lodder eller omløbende Svinghjul
gøre Fyldest.
Mindst faar man ud af Fjedrene. Selv ved de største Spændinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
