Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Opsamling af Arbejdskraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVINGHJUL, LODDER OG FJEDRE
207
Materialet kan taale uden varige Forandringer er det umuligt at faa
et Kilogram Staal til at optage mere end en Firsindsty vetusindedel af
en Hestekrafttime, og et Kilogram Staalfjedre kan i Virkeligheden
ikke optage nær saa meget. Og skulde en Maskine drives ved
Vægtlodder, saa maatte man for hver Hestekrafttime, Maskinen skulde
yde, trække 2700 Kilogram 100 Meter til Vejrs, selv om Loddets
Arbejdskraft kunde udnyttes fuldstændigt. Som Eksempel paa, hvad et
Svinghjul kan optage, kan det anføres, at et Hjul med Tværmaal
2 Meter og en Hjulkrans af Vægt 1000 Kilogram vil i denne indeholde
noget som en Hestekrafttime, naar Hjulet gør 12 Omløb i Sekundet.
Naar man nu betænker, at der i et eneste Kilogram Kul er
opsamlet hen ved 12 Hest ekr af ttimer (S. 115), og at det altsaa repræsenterer
en nyttig Arbejdsværdi af mer end 1 Hestekrafttime, selv om vi kun
regner med en Virkningsgrad af 8 Procent, saa ser man, hvor
umaade-lig langt de før nævnte Opsamlingsformer staar tilbage for den Form,
hvori Naturen har hengemt Solkraften i Jordens Skød. Dog maa vi i
vor Beundring for Resultatet ikke glemme, at Naturen har brugt lange
Tidsrum om at naa det, og at den i Stenkullet bevarede Energimængde
kun er en ganske ringe Rest af den Energi, Solen i sin Tid har tilført
de Planter, hvoraf Kullet er hannet.
Af de tre Former: Svinghjul, spændte Fjedre og hævede Vægte,
frembyder den sidste de største Muligheder. Ved Trykvandsanlæg
opsparer man ofte Arbejdskraft i en »hydraulisk Akkumulator«, hvor
Vandtrykket i en Cylinder løfter et meget tungt belastet Stempel; man
har da i dette en vis Mængde Arbejdskraft bekvemt til Rede. En
Energi-opsamling i noget større Stil kan man faa ved at pumpe Vand op i en
stor højtliggende Beholder; man kunde f. Eks. paa denne Maade
opspare Vindkraft fra blæsende til stille Perioder. Men som det fremgaar
af det foregaaende maatte man have mægtige Vandbeholdere for at
faa noget klækkeligt ud deraf, og ligefrem at bygge en Beholder paa et
Stillads vilde ikke kunne betale sig. Kun hvor Naturen har hjulpet til,
lader det sig gøre at skabe Opsamlingsbassiner, hvor Hundredetusinder
eller Millioner af Hestekrafttimer er opsparet i højtliggende
Vandmasser, saaledes som det omtales i næste Kapitel.
Men bortset herfra er man hidtil kun naaet til en praktisk
Energiopsparing i større Omfang ved at søge til Elektricitetens Omraade. Den
allerførste Spire til elektriske Opsamleapparater eller
Akkumulatorer maa søges i en Opdagelse, som blev gjort allerede i 1801 af
G a u t h e r o t. Han fandt, at et Glas med to Platintraade i svovlsyret
Vand, efter at der en kort Tid var sendt en elektrisk Strøm igennem
det, selv et Øjeblik kunde virke som et galvanisk Element. Volta
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
