Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Store Vandkraftsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIAGARA
217
af Vandkraftsanlæg, der i de sidste to Aartier har fundet Sted paa dette
Grundlag, men blot fremdrages nogle spredte Eksempler, der kan give
et Indtryk af Udviklingens Vælde.
1 1891, samme Aar som det store Forsøgsanlæg Lauffen—Frankfurt
udførtes, sluttedes der til det mekaniske Kraftoverføringsanlæg ved
Schaffhausen et betydeligt større elektrisk, og fire Aar efter
grundlagdes et endnu anseeligere elektrisk Vandkraftsværk ved Rheinfelden
i Nærheden af Basel. Men det var dog i Amerika Vandkraftsanlæggene
tog stærkest Vækst, og navnlig hævede Anlæggene ved Niagara sig op
over alle andre; tagne som en Helhed danner de endnu Verdens største
Vandkraftscentrum.
Nordamerika. Mellem Eriesøen og Ontariosøen, den sidste i Rækken
af de store amerikanske Søer, ligger de mægtige Niagarafald, hvor
Nia-garafloden vælter over 6 Millioner Kilogram Vand i Sekundet ned over
50 Meter høje Klippevægge. Det er Vandmasser tre Gange saa store
som dem Di ammenselven kan føre under den stærkeste Vaarflom, og
medens Vandforingen for denne norske Elv normalt er mange Gange
ringere, er der for Niagarafloden, for hvilken de store Søer tjener som
Regulator, ikke overvældende stor Forskel paa største og mindste
Vandføring og de 6 Millioner kg er vist nok snarest i Nærheden af den lavere
Grænse. Regner vi med de C Mili. kg (6000 kubm) i Sekundet
repræsenterer de egentlige Fald 4 Miil. Hestekræfter. I det Floden paa hele den
50 Kilometer lange Strækning fra Erie- til Ontariosøen har et Fald af
100 Meter, bliver hele den Virkekraft, der staar til Raadighed her,
dobbelt saa stor.
Som det ses af Fig. 158 deles Floden umiddelbart inden Faldene
af en 0 — Gedeøen — i to Arme, hvoraf den højre beskyller De
forenede Staters Jord, medens den anden langt bredere følger den
kana-diske Kyst og danner et Fald af ejendommelig Form, det saakaldte
Hesteskofald. Nedenfor dette og det »amerikanske« Fald løber Floden
videre i en Retning omtrent vinkelret paa den oprindelige. Ovenfor de
egentlige Fald, har Floden paa en lang Strækning et meget rivende Løb,
idet den her paa halvanden Kilometer har et Fald af 18 Meter.
Allerede omkring Midten af forrige Aarhundrede begyndte man at
tænke paa at udføre store Vandkraftsanlæg ved Niagara, og i 1861
havde man paa den amerikanske Side udført en Kanal, som kunde føre
betydelige Vandmasser fra et Punkt noget ovenfor Faldet til et Punkt
ved Randen af den høje Klippekyst ved Flodens nedre Del. Men i mange
Aar blev denne Kanal slet ikke brugt, og Vandet styrtede unyttigt ud
over Klipperne. Først i 1877 begyndte man at anlægge Fabrikker, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
