Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Store Vandkraftsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 VANDKRAFTSANLÆG
X. STORE VANDKRAFTSANLÆG
Naar man i ældre Tider vilde hente Arbejdskraft fra Vandløbene,
søgte man ikke til de Steder, hvor Naturen lod Titusinder af
Hestekræfter rase i mægtige Fosser. Det var en altfor voldsom
Kraftudfoldelse til, at Menneskene vovede at binde an med den, og der var heller
ingen særlig Anledning til at søge at tæmme saadanne Vandfald; man
vilde slet ikke kunne faa Brug for de mange tusind Hestekræfter paa et
enkelt Sted. Nej, det var meget bedre, at Vandkraften optraadte med
mindre Vælde og var nogenlunde jævnt fordelt langs Vandløbet, saa
at man paa mange forskellige Steder ved naturlige eller kunstige
Smaa-fald kunde anbringe Vandhjul drivende hvert sit Pumpeværk eller hver
sin »Mølle« — Kornmølle, Krudtmølle, Papirmølle, Klædemølle el. desl.
Et Vandkraftsanlæg som det, Ludvig XIV 1682 lod udføre ved Marly,
hvor 14 Vandhjul samvirkede om at løfte 5 Millioner Kilogram Vand i
Døgnet til en 160 Meter højere Vandbeholder til Versailles’ Forsyning,
blev af Samtiden betragtet som noget enestaaende storslaaet og snarest
et urimeligt Udslag af et fyrsteligt Lune, skønt der herved kun
udfoldedes en Ny tte virkekraft af ea. 125 Hestekræfter og maaske toges
det dobbelte i Brug af Vandhjulene.
I det 19. Aarh. fremkom der nye Former af Vandhjul — Turbiner
— som egnede sig til at udnytte langt større Vandkraft end de gamle
(se Kap. IV), og tillige fremvoksede der Fabriksvirksomheder, der havde
Brug for et anseligt Antal Hestekræfter; men det var dog kun en ringe
Del af de store Vandfalds Kraft, de kunde lægge Beslag paa. Et første
Forsøg paa at udnytte et betydeligt Vandfald i større Omfang blev
gjort 1850 ved Schaffhausen. Her tog man Vand fra Rhinen ovenfor
det store Rhinfald og lod det drive tre Turbiner, hver paa 200—250
Hestekræfter. Omtrent en Tredjedel af Kraften førtes umiddelbart ved
en Akselledning fra Turbinhuset til en Fabrik lige ved; men Resten
lededes ved Tovtræk ind til Byen og fordeltes her til forskellige
Virksomheder. Som omtalt i forrige Kapitel har man ogsaa andetsteds dels ved
Tovtræk dels ved Trykvandsoverføring flyttet Vandkraft til betydelige
Afstande fra Vandfald.
Men først den elektriske Kraftoverføring lukkede for Alvor op for
Fossernes Rigdom af Arbejdskraft, idet den gjorde det muligt at lede
Kraften fra disse Kilder saa at sige, hvorhen det skulde være.
Her skal ikke gøres noget Forsøg paa at give en sammenhængende
blot nogenlunde fuldstændig Oversigt over den storslaaede Fremvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
