Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Kul og Petroleum, Vandkraft og Vindkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUL OG PETROLEUM
233
en Nations Liv, og man har derfor i England begyndt at tage under
alvorlig Overvejelse, hvad man kan gøre for at spare paa Kullene. Men
selv om der i og for sig kan opnaas o ver maade meget i denne Retning
vod Anvendelse af Forbrændingsmotorer med 20—30 Procents
Nyttevirkning i Stedet for de nuværende Dampmaskiner, der gennemsnitlig
giver langt under 10 Procents Nyttevirkning, og ved Indførelse af
brændselsbesparende Magasinovne eller Centralvarme i Stedet for de højst
ødsle engelske Kaminer saa vel som ved Økonomisering i
Jærntilvirk-ningen m. m., er det dog et Spørgsmaal, om det vil lykkes at stanse
Stigningen.
I Tyskland skal de sikkert paaviste Kulforraad være hen imod tre
Gange saa store som i England, og i begge Lande er der Mulighed for, at
den virkelige Kulrigdom er betydelig større end beregnet, navnlig hvis
man søger ned til store Dybder. Jordens tredje store Kulland, De
forenede Stater, der nu er forrest i Produktionen, har endnu langt større
Forraad. De er anslaaet til 3000 Milliarder Tons. Med den nuværende
Aarsproduktion af ca. 500 Millioner Tons, skulde de altsaa kunne holde ud i
6000 Aar. Men hvis Stigningen i Produktionen bliver ved at fortsættes
med samme Voldsomhed, vil de være udtomt i faa Menneskealdre. I
andre Verdensdele findes mægtige Kullej er, som man endnu ikke er
begyndt at udnytte, utvivlsomt ogsaa mange, man endnu ikke har
opdaget.
Hvad Petroleum angaar, er vor Viden om de Mængder, der
findes i Jorden, endnu ringere. I de ældste Petroleumsdistrikter flyder
Olien nu sparsommere end tidligere; men der er foreløbig nok at
hente mange andre Steder.
Men hvad enten Forraadene viser sig at være større eller mindre
end ventet, og enten der tages mer eller mindre af dem om Aaret, bliver
det dog kun et Tidsspørgsmaal, naar de bliver udtømte. Det kan vare
nogle hundrede, ja maaske nogle tusinde Aar, inden Enden naas, men
selv et Aartusind er kun et kort Tidsrum i hele Menneskehedens
Liv. Vi kan derfor ikke skyde det Spørgsmaal til Side, hvorledes
det vil gaa, naar Kul og Petroleum forsvinder fra Jorden eller bliver
saa sparsomme, at det gaar stærkt ned ad Bakke med
Produktionen — om da Menneskeslægtens ydre Kidtur efter en forholdsvis
kort Glanstid skal sygne hen af Energihunger, eller om det vil lykkes
fuldt ud og mere til at opveje Tabet ved Udnyttelse af andre
Energikilder. Ogsaa for den nærmere Fremtid og for Nutiden har Drøftelsen
af disse Forhold Interesse, fordi Konkurrencen mellem forskellige
Energikilder allerede er i fuld Gang og har stor Betydning for Forholdet
mellem Je enkelto Landes Rigdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
