Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Kul og Petroleum, Vandkraft og Vindkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
FREMTIDENS KRAFTKILDER
Af andre Energikilder maa først og fremmest nævnes Vandkraften,
som jo allerede har faaet meget stor Betydning ved Siden af Kullet, og
som kan bruges til de allerfleste af de Arbejder, Kul og Petroleum
udfører. Med den elektriske Strøm som Mellemled kan Vandkraften drive
Maskiner rundt om i Fabrikker, føre Banetogene frem selv Hundreder
af Kilometer fra Kraftkilden, varme Husene og koge Maden, bringe
Lys til Stuer og Gader, udsmelte Jærnet af Malmen (dog maa her noget
Kul tages til Hjælp) og udføre anden kemisk Virksomhed.
En Vanskelighed kommer der imidlertid ved Skibene, da de ikke
ude paa Havet kan faa Energien tilført gennem elektriske Ledninger.
Hvis man her nogensinde skulde kunne erstatte Kul med Vandkraft,
saa maatte Energien fra Vandfaldene opsamles i flyttelig Form. Dette
kan jo ske ved elektriske Akkumulatorer; men som det fremgaar af
Kap. IX vilde denne Metode være ganske uanvendelig for store Skibe
paa Langrejser, i alt Fald om der ikke sker uanede Fremskridt paa dette
Omraade. Energiopsamlingen kunde imidlertid ogsaa tænkes at
fore-gaa paa den Maade, at man ad elektrisk Vej fremstillede kunstigt
Brændsel, hvis kemiske Energi var forvandlet og hengemt Vandkraft.
Noget saadant sker til en vis Grad ved Fremstillingen af K a 1 c i u
m-K a r b i d eller Kalk k u 1, der opstaar, naar man opheder Kul og
brændt Kalk sammen i en elektrisk Ovn, og som ved Indvirkning af
Vand udvikler den brændbare Luftart Acetylén. En bestemt Mængde
Acetylén vil ved at brænde udvikle mere Varme end det Kul, der er
brugt til Fremstilling af Karbidet, og Overskudsvarmen hidrører fra
Energi, der er tilført fra den Vandkraft, som brugtes til Fremstilling af
Karbidet. I Lygter, hvor Acetylénet anvendes som Brændsel, er det
saaledes til Dels hengemt Vandkraft, der frembringer Lyset. Ved at
anvende Acetyléngassen i Forbrændingsmotorer af passende
Konstruktion kunde man ogsaa udnytte den opsparede Vandkraft til Maskindrift;
men det vilde rigtignok være et meget kostbart Brændsel, og Kullet
slap man jo ikke fri for ad den Vej.
Et kulfrit Brændsel vilde man derimod faa ved at lade den
elektriske Strøm adskille Vandet i Ilt og Brint. Herved vilde man for hvert
Kilogram Brint, der dannedes, opsamle en Energi af halvhundrede
Heste krafttimer, som vilde komme frem som Varme, naar Brinten brændte
d. v. s. atter forenede sig med Ilt til Vand. Ved la Cours Forsøg over
Vindkraftens Anvendelser, opsamlede han en Tid Vindkraft paa denne
Maade og anvendte den til Belysning, idet Brinten og Ilten førtes
sammen og brændte i Lamper af særlig Konstruktion. I Teorien vilde der
ikke være noget til Hinder for at anvende Brint, fremstillet paa denne
Maade, ved Vandkraft eller Vindkraft, i Forbrændingsmotorer og drive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
