Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Kul og Petroleum, Vandkraft og Vindkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDKRAFTEN
235
Skibe paa denne Maade. Men Brinten lader sig ikke saa let tage med i
Skibe. Ved almindeligt Lufttryk vilde 1 Tons Brint fylde 11 000
Kubikmeter! Man kunde formindske Rumfanget ved at presse Brinten
sammen i stærke Staalbeholdere; men i disse vilde man faa en altfor stor
unyttig Vægt. Snarere kunde det lade sig gøre at anvende Brint, som veel
stærk Afkøling blev gjort flydende og derefter opbevaret i udmærket
varmeisolerende Beholdere. Men selv i flydende Tilstand vilde Brinten
fylde meget mere end en tilsvarende Mængde Kul, og dette vilde være
en alvorlig Ulempe paa Skibe. Lykkes det en Gang at fremstille flydende
Brint i store Mængder paa billig Maade, kan den maaske finde
Anvendelse i Luftskibe; men paa Vandet vilde et mindre rumslugende
Brændsel være at foretrække.
Naturligvis kunde man ligefrem fabrikere »kunstigt K u 1« ved
at lade elektriske Kræfter spalte Luftens Kulsyre i Kulstof og Ilt.
Hvilke praktiske og økonomiske Vanskeligheder der nu end kan
være ved Fremstillingen af kunstigt Brændsel, saa er det dog noget,
som ligger indenfor det muliges Grænser; og det er altsaa ikke i og for
sig umuligt, at Vandkraften kan lade sig løsrive ligesaa fuldstændig fra
sin Hjemstavn, som Kullet, saa at den end ikke er bundet dertil ved
elektriske Traade. Men tilbage staar det Spørgsmaal, om der findes saa
megen Vandkraft paa Jorden, at den kan erstatte Kullene.
At opgøre, hvad der findes til Raadighed af Vandkraft, er en
meget vanskelig Sag. Der er Angivelser nok om Vandkraften i forskellige
Lande, men som oftest er de ikke gode at faa Forstand af. Ikke blot
hviler de i Reglen paa et ganske løst Skøn, men de kan ogsaa have
ganske forskellige Betydninger. Snart tænkes der paa Maksimums-, snart
paa Minimums-, snart paa Gennemsnitsværdier for Vandføringen. Snart
regnes der med den teoretiske Værdi for Virkekraften, som man finder
under Hensyn til Vandløbenes hele Fald, snart kun med den Del, som
kan udnyttes med rimelige Bekostninger, og dette sidste er jo et i høj
Grad elastisk Begreb. Snart regnes der med Vandføringen, som den er,
snart med det, den kan blive efter Regulering. For slet ikke at tale om
Angivelser, hvor Hestekraft og Hestekrafttimer er forvekslede, saa at
et Vandfald, der højst kan virke med 1000 Hestekræfter, opgives at
repræsentere nogle Millioner Hestekræfter, fordi det i Aarets Løb kan
yde et Arbejde af saa mange Hestekrafttimer.
Man bør derfor tage Sammenligninger mellem forskellige Landes
Vandkraft eller mellem Vandkraftens og Kullenes Energi med meget
Forbehold. Men her skal dog nævnes nogle Tal, som maaske kan
bidrage lidt til at give et Begreb om Sagen og i alt Fald tjene som
Tilknytningspunkter for nogle Betragtninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
