Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Kul og Petroleum, Vandkraft og Vindkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDKRAFT OG VINDKRAFT
237
paa samme Standpunkt. Kravene til Belysning, hurtig Befordring,
hygiejniske Foranstaltninger o. s. v. vokser bestandig, Folketallet
forøges, og nye Lag indenfor Nationerne, saa vel som nye Nationer skal
have Andel i Kulturgoderne. Endvidere svinder ikke blot Kul og
Petroleum, men ogsaa andre Stoffer, og som oftest foranlediges herved
nyt Energiforbrug; et godt Eksempel herpaa har vi i den norske
Salpeterfabrikation, der lægger Beslag paa Hundredetusinder at
Hestekræfter og dog kun producerer en ringe Brøkdel af det aarlige
Salpeterforbrug.
Resultatet vil derfor let blive, at længe inden Kullene er sluppet
op, vil der være lagt Beslag paa al den nogenlunde let tilgængelige
Vandkraft, og en Fremtidsveksel paa den vil altsaa ikke kunne honoreres,
naar Kulkapitalen en Gang er opspist.
Muligvis kan man indvinde en betydelig større Vandkraft, end her
er regnet med, naar man ikke indskrænker sig til de regulære
Vandkraftsanlæg, som nu almindelig udføres, men søger ved særlige
Forholdsregler at faa alting med —- udnytter Vandløb, hvor Vandføringen
er saa ringe eller Faldet saa jævnt fordelt over lange Strækninger, at
Udnyttelsen nu slet ikke betaler sig, og fremfor alt i stort Omfang
tager Flommen i Tjeneste.
Hvor dette ikke lader sig gøre ligefrem ved Opstemning af Vandet
i Søer og Dale paa Flodens Vej, maa man anbringe Turbiner, der kun
drives i Flomtiden, og det gælder saa om at finde passende Anvendelser
for deres Arbejde. Man kunde f. Eks. tænke sig, at de blev sat til at lave
»kunstigt Brændsel«, hvori en Del af Flommens Energi opsparedes.
Men baade overfor den kortvarige stærke Vandkraft i
Flom-tiden og overfor den ustadige Vindkraft kan man
anvende en anden Form for Opsparing.
Det blev nævnt i Kap. IX, at man kunde opspare Vindkraft ved
at lade Vinden pumpe Vand op i en højtliggende Beholder, men at en
saadan kun kunde tilvejebringes med rimelige Bekostninger, naar
Naturen havde hjulpet til ved Anlægget. Dette har den imidlertid i nogen
Grad gjort mange Steder ved stejle Klippekyster. Hvis man ovenpaa
Klippen ved Udhugning eller Benyttelse af en naturlig Fordybning
kan danne en Beholder, vil ved Oppumpning af Vand fra Havet i hver
Kubikmeter af den kunne opspares Arbejdskraft, naar blot Klippen er
høj. Er den 100 Meter høj, leræves der til at optage 1 Hestekrafttime
ca. 3 Kubikmeter, og hvis Beholderen er 20 Meter lang og bred og 6
Meter dyb, kan der altsaa i Blæsttider opspares 800 Hestekrafttimer
som kan udnyttes i Vindstille ved at Vandet driver en Turbine ved
Foden af Klippen. Er Klippen 300 Meter høj, kan Beholderen rumme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
