Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Kul og Petroleum, Vandkraft og Vindkraft - Jordvarmen, Luftelektriciteten og Solstraalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØLGEKRAFTEN
241
sender Strøm til Land gennem elektriske Ledninger. Den ene Baad
forankres paa en saadan Maade at hele Apparatet frit kan svinge rundt.
Større Resultater er der vistnok naaet ved K. Brysons Bolgemotor,
der anbringes under en fast Bro; den bestaar af to store Bøjer, som af
Bølgerne vekselvis bringes til at stige og synke og derved drejer en paa
Broen anbragt Aksel; med en saadan Motor, som er anbragt ved en
Landingsbro i Atlantic City skal der være udviklet noget som 30
Hestekræfter, dog formentlig kun naar Bølgegangen er stærk.
Det er ikke urimeligt, at det adskillige Steder vil kunne betale sig
at anvende saadanne Motorer; men Bølgekraften er for ustadig og spredt
til, at man kan vente store Ting af den.
Hovedsummen af de foregaaende Betragtninger over Vandkraft og
Vindkraft bliver da, at de vel, naar man for Alvor tager fat paa deres
Udnyttelse, vilde kunne hindre fuldstændig Sammenbrud af Kulturen
ved Kullets Forsvinden, men at de næppe kunde afgive et
tilstrækkeligt fyldigt Grundlag for en fortsat Fremgang i vort Herredømme over
Naturkræfterne.
Jordvarmen, Luftelektriciteten og Solslraalerne.
Jordens indre Varme. Blandt de Kraftkilder, som har været
fore-slaaede som Afløsere for Kullene, har Jordens indre Varme spillet en
stor Rolle. Vi lærte i Skolen, at Jordoverfladen, som vi træder paa, er
kun en forholdsvis tynd kold Skal uden om en glødende Kærne, og
Vulkanerne saa vel som hede Kilder afgiver kraftige Vidnesbyrd om,
at det er andet end en sindrig videnskabelig Teori. Den Tanke ligger
da overmaade nær, at man maatte kunne benytte det vældige
Varme-forraad, som findes under vore Fødder, i Varmemaskiner af en eller
anden Art.
Mange som har tænkt over den Sag, har nu ment, at hvad det
herved kom an paa, i Grunden kun var at trænge ned til meget hede Lag.
Havde man først ført en Skakt saa dybt ned, saa var det væsentlige
gjort. Saa kunde man f. Eks. lede Vand ned til disse Dybder og faa
det op som højspændt Damp, der kunde drive Dampmaskiner. Naar
man nu tilmed hører, at saadanne Forslag fremkommer fra en
Statsgeolog i Pensylvanien eller en Professor ved Columbia Universitetet
eller en anden Autoritet, saa maa der da ogsaa være Mening i det,
tænker man.
I Virkeligheden er Sagen paa ingen Maade saa simpel. Var der ikke
anden Vanskelighed ved den end den at tilvejebringe den dybe Brønd,
saa kom man nok over det. Ganske vist skulde man rimeligvis blot
Opfindelsernes Bog. II. 1.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
