Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Jordvarmen, Luftelektriciteten og Solstraalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOLMASKINER
245
Fig. 172. En Solmotor paa en Strudsefarm i Kalifornien.
Men Ericssons Maskiner blev altfor kostbare, og det samme gælder
om andre Maskiner konstruerede efter samme Princip. En Solmaskine
var dog en Tid i praktisk Virksomhed med Vandpumpning paa en
Strudsefarm i Kalifornien (Fig. 172). Det mægtige Hulspejl drejedes
her af et Urværk saaledes rundt, at det stadig vendte mod Solen og
samlede Straalerne paa bedste Maade mod en Dampkedel midt i det af
Hulspejlet omgivne Rum.
I det nye Aarhundrede har nu et Par amerikanske Opfindere, Willsie
og Shuman, søgt at naa Maalet uden Anvendelse af Hulspejl. De
benytter sig derimod af den Omstændighed, at Glasruder saa at sige er
en Fælde til Indfangning
af Solvarme, et Forhold,
som bl. a. er benyttet i
Drivhuse og Drivbænke.
Disses Glastag lader frit
de lysende Solstraaler gaa
ind i det indre, hvor de
da opvarmer Jorden o. a.;
den varme Jord
udstraa-ler da Varme, men for
de »mørke
Varmestraa-ler«, som ikke
glødende Genstande alene
udsender, er Glasset
næsten uigennemtrængeligt.
Naar Glasset saaledes
lader en stor Del af den
udefra kommende Straaling slippe ind (ikke den hele, da Solstraalingen
bestaar af baade mørke og lysende Varmestraaler), men holder
Udgangen spærret for de indefra kommende Straaler, vil Temperaturen
blive højere indenfor end udenfor Glasset. Kunde man hindre Varmen
i at gaa bort ved Ledning fra Rummets Tag, Vægge og Bund, vilde
det være muligt at faa Temperaturen til at stige til Hundreder af
Grader.
Frank Shuman, som hidtil er naaet længst frem i Arbejdet paa
Solkraftens Udnyttelse, begyndte, efter hvad han selv meddeler, for 10—12
Aar siden at beskæftige sig med denne Sag. Efter en Række foreløbige
Forsøg lavede han sin første Solmaskine, bestaaende af en
Legetøjs-dampmaskine og et Dampudviklingsapparat. Dette var en Trækasse
dækket af to Lag Glas med et tyndt Luftlag imellem; herved
formindskedes Varmetabet fra Laaget meget. Inde i Kassen fyldtes Æther, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
