Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Fremtidens Kraftkilder - Jordvarmen, Luftelektriciteten og Solstraalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
FREMTIDENS KRAFTKILDER
Fig. 171. Et 300 Aar gammelt Forslag til en Solkraftmaskine.
svarer til et mekanisk Arbejde af omtrent 2,4 Hestekrafttimer; dette
vil atter sige, at Solstraalingen til hele Jordkloden repræsenterer 3—
400 Billioner Hestekræfter og i et Par Minutter vilde tilføre en
Energimængde af lignende Størrelse som den, der indeholdes i hele den
nuværende aarlige Kulproduktion.
Nu bliver ganske vist den største Del af Straalerne stanset af
Atmosfæren; men kunde vi blot i nogenlunde stort Omfang udnytte den
Del, der naar ned til Jordoverfladen, saa var vi godt hjulpne.
Vi gør det allerede ved vore Skove og Marker, men det er rigtignok
kun en meget ringe Del af den Energi, som Solstraalerne i Aarets
Løb tilfører Planterne,
der opsamles i deres
Legeme og kan komme
os til Nytte, og hvad
det gælder om, er at
indrette »Solmaskiner«
saaledes at de paa en langt
fuldkomnere Maade kan
udnytte Solenergien.
Hvad der ligger
nærmest, er at lade
saadan-ne Maskiner være S o
1-v a r m e ni a s k i n e r.
Allerede Salomon de
Caus (S. 79)
fremsætter Forslag om at lade
Solvarmen udføre
me
kanisk Arbejde. En af hans Planer gaar ud paa, at man skulde lade
Solen opvarme Kasser med Vand og lade de derved udviklede
Vanddampe trykke Vandet til Vejrs gennem Rør, der udmundede i
Kassernes Bund — altsaa paa lignende Maade som i hans Dampkugle
(Fig. 69 S. 80). Han foreslaar imidlertid ogsaa en anden Ordning,
ved hvilken Solstraalerne samles ved Brændglas, saa at de kan
fremkalde en højere Temperatur (Fig. 171).
Da man i forrige Aarhundrede for Alvor tog Sagen op, var det denne
sidste Vej, Opfinderne slog ind paa, dog med den Forskel, at man
anvendte Spejle i Stedet for Linser. Svenskeren John Ericsson byggede
saaledes i Tresserne og Halvfjerserne i Amerika flere store Solmaskiner
med mægtige Hulspejle, der samlede Solstraalerne mod en Dampkedel
eller en Luftbeholder, saa at Solvarmen kunde drive en Dampmaskine
eller en Varmluftsmaskine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
