Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Perpetuum mobile - Troen paa et Perpetuum mobile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
PERPETUUM MOBILE
ver naturligvis ikke den virkelige Nøgle til Hemmeligheden. Fig. 175
gengiver (efter »Siegslauf der Technik«) en Tegning fra dette Skrift.
Det fortælles, at Orfyreus selv af Ærgrelse over altfor paatrængende
Nysgerrighed skal have sønderslaaet et eller flere af sine Apparater. I
hvert Fald kom Maskinen ikke i praktisk Anvendelse, og at der har
været Bedrageri med i Spillet, derom kan vi nu ikke være i Tvivl; men
Begivenheden har sikkert haft sin Virkning. Antallet af Perpetuum
mobile-Forslag steg stærkt i den følgende Tid, og 1775 fandt det franske
Videnskabernes Akademi Anledning til offentlig at bekendtgøre, at de for
Fremtiden vilde afvise alle saadanne Forslag.
Det er let forstaaeligt, at naar Tanken om et Perpetuum mobile først
Fig. 175. Orfyreus Perpetuum mobile.
var trængt ud til videre Kredse, maatte den øve en dragende Magt
over mange fremadstræbende Mekanikere; thi den var for dem det
samme som Tanken om Metalforvandlingen for Kemikerne. Da
Arbejdet er Guld værd, vilde man ved at lave en Maskine, der gav
Arbejde for intet, i Grunden ad mekanisk Vej løse den samme Opgave,
som Guldmagerne forgæves havde søgt at løse ad kemisk Vej. Ja, et
Perpetuum mobile vilde endogsaa betyde langt mere for
Menneskeheden end en Metode til at lave Guld; thi medens Guldet kun har en
vedtaget Bytteværdi, som hurtig vilde synke, om det blev let at frembringe,
er Arbejdet en virkelig Rigdomskilde. Tilmed var Opfindelsen af et
Perpetuum mobile en Opgave, der saa at sige laa lige for Haanden for
mangfoldige Mennesker; medens alle vidste, at Guldmagerkunsten af
sine Dyrkere krævede dybtgaaende Studium af Naturens
hemmelighedsfulde Kræfter, kunde Urmagere, Hjulmænd, Smede, Vævere o. s. v.
let tro sig selv i Besiddelse af den Opfindsomhed og det Held, der
kræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
