Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Perpetuum mobile - Troen paa et Perpetuum mobile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPFINDERNE
255
vedes til ved sindrig Sammensætning af Lodder, Hjul og Vægtstænger
at tilvejebringe et Perpetuum mobile. Selv efter at Fysikerne var
kommet til klar Erkendelse af, at der aldrig ved nogen Virksomhed i
Naturen skabes Arbejdskraft af intet, eller med andre Ord, at Naturlovene
umuliggør et Perpetuum mobile, har der stadig helt op til den Dag i Dag
været Mennesker, som har taget Opgaven op og troet, at de kunde løse
den. I Tiden fra 1855 til 1903 indleveredes til den britiske
Patentkommission 575 Forslag, der gik i denne Retning.
Mange, der senere i Livet har gjort værdifulde Opfindelser, har som
Drenge syslet med Perpetuum mobile-Planer. Poul la Cour fortæller
saaledes i en Selvbiografi hvorledes han i sine Skoleaar grundede over
Løsningen af saadanne af Videnskaben forkætrede Problemer, som
Vinklens Tredeling og Konstruktionen af et Perpetuum mobile:
»Vistnok stod der i Ørsteds mekaniske Fysik: »Bevis for for Umuligheden
af P. m.«; men, tænkte jeg, saa maa jeg skynde mig, inden jeg bliver
ligesaa klog som de andre, der ikke mere tror paa Muligheden; og mangt
et P. m. kom til Verden baade paa Papiret og i Virkeligheden. De gik
bare ikke.«
Blandt de voksne Mænd, som har sat sig den Opgave at konstruere
et Perpetuum mobile, har de fleste vel været uklare Hoveder. Men der
har mellem dem ogsaa været enkelte tænksomme og dygtige Folk, som
blot manglede Kundskaber og Vejledning. Det er for en ulærd Mand ret
naturligt at slutte som saa, at Fysikerne kan da kun sige noget bestemt
om saadanne Maskiner, som de kender noget til, ikke om den af ham
opfundne Maskine, hvor der skal anvendes et helt nyt Kunstgreb, som
ingen før har tænkt paa. Skønt denne sidste Betragtning lyder ret
bestikkende, er den dog ikke ganske rigtig. Vel har Fysikerne ikke
undersøgt alle Maskiner; men de har godtgjort, at det følger af de
mekaniske, elektriske og andre kendte Kræfters Natur, at de ikke kan udføre
Arbejde, uden at der enten forbruges Arbejdskraft, som i Forvejen var
til Stede i den paagældende Maskine — f. Eks. i løftede Vægte eller
spændte Fjedre — eller tilføres Arbejdskraft udefra. Hvordan man nu
end vil sammensætte en Mekanisme, maa de omtalte Kræfter dog virke
efter deres Natur, og man kan ikke narre dem fra det selv ved nok saa
snedige Kunstgreb; den Opfinder, som vel indrømmede, at et
Perpetuum mobile ikke stemmede med Naturlovene, men fastholdt, at han
havde fundet en Fremgangsmaade, hvorved han kunde »omgaa
Naturlovene«, har aa benbart hentet sine Forestillinger om disse fra de
menneskelige Love, der unægtelig ofte bliver omgaaede.
Selv om alle Bestræbelser, der er rettet mod et Perpetuum mobile
har været og fremdeles vil være frugtesløse, kan det dog have sin store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
