Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jordens Skatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
JORDENS SKATTE
at man her i Hovedsagen maatte nøjes med, hvad der var. Men man
kunde erobre Stoffer, der ikke umiddelbart laa til Rede, idet man dels
trængte ned i Jorden og ind i Bjærgene for at hente frem, hvad her
laa gemt, dels med Ilden som Hjælper brod den Laas, hvormed
Naturen holdt nyttige Stoffer bundne i kemiske Forbindelser.
Det er denne Erobring og Frigørelse af Stofferne i
den uorganiske Natur — ved Bjærg værksdrift og kemisk Industri m. m.
— der danner Hovedemnet for denne Del af »Opfindelsernes Bog«. Nogle
Steder vil vi dog følge Stofferne noget længere paa Vej end til det
Tidspunkt, da de er udskilt af Naturprodukterne; f. Eks. slipper vi ikke
Jærnet, naar det frigjort at Malmen flyder ud af Højovnen i en glødende
Strøm, men følger det videre til Bessemerpæren eller Martinovnen,
hvor det forædles til Staal. Paa den anden Side er der enkelte Stoffer,
hvis Erobring det falder naturligere at omtale nærmere andetsteds —
f. Eks. Vandets, dels under Landbruget, dels under Boliger og Byer.
Som allerede nævnt begyndte man med at tage de Stoffer, som
fandtes umiddelbart ved Jordoverfladen. I Stenalderen var Sten og Ler de
eneste uorganiske Stoffer, som havde større Betydning og dem var
der nok af mangfoldige Steder. Allerede meget tidligt har dog
Trangen til rigelige Mængder af Flint givet Anledning til en begyndende
Bjærg værksdrift paa Steder, hvor Flintknolde fandtes indlejrede i løse
Jordlag som Kridt, der nogenlunde let kunde sønderdeles med simpelt
Sten værktø j.
Ogsaa Salt synes i en meget fjærn Fortid hist og her at være
hentet frem af Jorden endda i ret betydelige Dybder; men det er dog
fremfor alt gennem Eftersøgning af Metallerne, at Bjærg værksdrift en har
udviklet sig.
Vi kan sige, at Størstedelen af de Metaller, vi bruger, har deres
oprindelige Hjem inde i Jordens Dybder og er bragt ud mod Overfladen
af ildflydende Masser. Ved disses Størkning har dels frie (»gedigne«)
Metaller, dels Metalforbindelser (Malme) ofte udskilt sig fint indsprængte
i den dannede Sten eller sammenhobede i større Klumper i dens Indre.
Men paa flere Maader kan Metallet fores bort fra de Masser, der bærer
det frem fra Jordens Indre. Bl. a. kan dette ske derved, at
Metalforbindelserne opløser sig i hedt eller kulsyreholdigt Vand, der strømmer hen
til andre Steder, hvor Tryk og Temperatur er lavere; her kan
Metalforbindelserne da udskille sig i Spalter og Revner, i porøse Stenarters
Porer eller langs Grænsen mellem to Lag af forskellig Beskaffenhed.
Saaledes kan der opstaa Malmgange (Malmaarer) og Malmlejer inde i
Fjældene. Naar disse nedbrydes ved Vandets og Luftens Indvirkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
