MALMSØGNING 9 Fig. 3. Spring i Jordlag. Det sorte er Kul. flettet i Rødderne af et Træ, som Stormen havde revet omkuld. En anden Gang slog en fattig Pige Græs i Skoven og saa da, at hun sammen med Blomster og Græs havde overskaaret fine Sølvtraade. En Hyrde pirrede i Ilden med sin Stav, og Staven blev fortinnet. Han havde tændt sit Baal ovenpaa et Tinmalmslag, og Ilden bragte Tinnet frem. En Hyrdedreng skal ogsaa have opdaget Sølvet ved Kongsberg, idet han fandt det ædle Metal liggende blottet og ved Salu skal Sølvmalmen først være blevet opdaget under Roden af et omblæst Grantræ. — Da Spanierne bosatte sig i Meksikos og Perus Højlande fandt de rent Sølv i Gren- eller Stilkeform, saakaldte Sølvdendriter, der stak frem af Bjærget fra Sølvaarer, der var blevet blottet ved den omgivende Bjærg-masses Forvitring o. s. fr. Meget ofte har dog glinsende Mineralier vakt falske Forestillinger om Tilstedeværelsen af Guld og Sølv, og undertiden har man endogsaa paa Grundlag af saadanne overfladiske Iagttagelser begyndt at føre Gange ind i Fjældet. Selv naar det virkelig er Metal, man har opdaget, kan en Indtrængen i Fjældet let berede Skuffelser, og i Gruber, hvor man i længere Tid har fulgt en rig Metalaare eller et Kullag, kan det ske, at man pludselig støder paa tomme Sten- eller Jordlag, idet Brud og Forskydninger kan have frembragt »Spring« i Lagene som antydet ved Fig. 3. Det vilde aabenbart være i høj Grad ønskeligt, at man havde sikre Midler til at opdage Metallejer og Metalaarer, som ikke noget Sted viste sig fremme i Dagen. Et saadant Middel mente man i Middelalderen at have fundet i den saakaldte Ønskekvist (tysk W ü n s c h e 1-ru te) eller den guddommelige Kvist (latinsk verge divin a). Det var en tvegrenet Kvist af Hassel, Pil el. a., som den, der søgte Metallet i Jordens Skød, holdt med en Gren i hver Haand og Rodenden vendende fremad. Naar han saa vandrede af Sted med Kvisten, vilde Spidsen bøje sig nedad, idet han kom hen over Steder, hvor der fandtes Metalaarer. Hvorfra denne mærkelige Kunst stammer, ved man ikke, men den udviklede sig ved Middelalderens Slutning til en hel Videnskab, og endnu i det 18. Aarh. tandtes der ligefrem Skoler for den baade i Italien og Tyskland. Det var ogsaa saare mange forskellige Ting, den udlærte Søger maatte have Rede paa. Han maatte vide, paa hvad Tidspunkt