8 JORDENS SKATTE i Kulgløderne; og da vilde det i mange Tilfælde gaa saaledes, at Metallet frigjordes fra Forbindelsen, og at de Mænd, som skulde passe Baalet, til deres Overraskelse opdagede en flydende Masse eller en stivnet Klump af et mærkeligt og ukendt Stof — det rode Kobber, det hvide Tin eller det graalige Jærn. Mangen Gang kan Mænd have siddet sammen om en saadan Klump, prøvet at hamre den med deres Stenkøller eller at file i den med deres Flintknive og talt om, hvorfra den vel kunde være kommet, uden at det er lykkedes dem at opdage Hemmeligheden. Og selv efter at man havde erkendt Metallets Oprindelse og lært at fremstille det paany af Malmen, saa ofte det skulde være, var der dog en lang Vej frem, inden man ret lærte at behandle det og drage Nytte af dets værdifulde Egenskaber. Denne Vej var længere for det genstridige Jærn end for det smidige Kobber og dets let støbelige Legeringer med Tin (Bronce) og af denne Grund kom Kobberet og Broncen tidligere end Jærnet til at spille en stor Rolle i Kulturudviklingen. I Metaludsmeltningens første Tider brugte man naturligvis de Malme, som laa fremme i Dagen. Men efterhaanden kunde man blive nødt til at søge dybere ned og trodse de store Vanskeligheder, der var forbundet med at arbejde i Jordens Indre. Efter at man havde opdaget, at der inde i Bjærgene og nede i Jorden gemtes rige Malmaarer, rettedes manges Opmærksomhed mod disse skjulte Skatte, og tilfældige Opdagelser af Metalkorn i Klippen eller ejendommeligt farvede Pletter kunde nu give Anledning til energisk Søgen. Man har fra senere Tider mange Fortællinger og Sagn om, hvorledes saadanne Opdagelser har dannet Indledningen til berømte Grubers Aabning. De righoldige Malmlag ved Rammelsberg i Harzen skal saaledes være blevet opdaget ved, at den tyske Konge Henrik Fuglefængers Hest skrabede med sin Hov i Jorden, og Sølvlejerne i Joachimsdalen i Bøhmen opdagedes ved, at der fandtes Forgreninger af rent Sølv ind Fig. 2. Sølv i fri Tilstand i Form af en Fjer.