Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jordens Skatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
JORDENS SKATTE
underjordiske Malm- eller Vandaarer? Dette Spørgsmaal har adskillige
nøgterne og paa Forhaand tvivlende Mænd besvaret bekræftende, idet
de har ment at maatte bøje sig for Kendsgerningernes Magt. Men det
er nu saa sin Sag med Kendsgerningerne. 1 Danmark vil man næsten
altid dels ved Gravning, dels ved Boring kunne finde Vand, i alt Fald
saa meget som kræves til en almindelig Husholdning, og her svarer
Forestillingen om underjordiske »Vand a a r e r«, som skulde paavises
ved Ønskekvisten, meget daarligt til de virkelige Forhold. Ogsaa i Norge
vil man overalt, hvor løse Jordlag af blot nogle Meters Tykkelse ligger
over det faste Grundfjæld, have god Udsigt til at finde Vand, og det
er da ikke saa mærkeligt, at man træffer paa Vand ved at følge
»Vandviseres« Angivelser. Undersøgelser, som Dr. Hans Reusch for nogle Aar
siden udførte over disse Folks Optræden og Resultater, tydede da
heller ikke paa, at der var hemmelighedsfulde Kræfter med i Spillet.
Naturligvis er der dos; mange Egne rundt om i Verden, hvor det er
vanske-ligt at finde vandførende Lag, og her er det da, at Ønskekvisten skulde
staa sin Prøve. At der ogsaa fra saadanne Egne —■ ved Siden af mange
Fejlslag — haves Eksempler paa, at en Vandviser med Ønskekvist har
haft mere Held med sig end Teknikere, er heller ikke at undres over,
saa meget mere som Vandviseren ofte er en erfaren Åland med større
Lokalkendskab end den Tekniker, han har konkurreret med.
Imidlertid haves der flere Beretninger, hvorved hverken Heldet eller
Lokalkendskabet synes at forklare Sagen. Afen Videnskabsmænd og
Teknikere, som er vante til fra den livløse Natur at faa klare og utvetydige
Svar paa deres Spørgsmaal, er ofte lidt for tilbøjelige til at lade sig
overbevise af Forsøgsresultater, naar de er kommet ind paa det sjæleliges
farlige og svigefulde Grund. Naar f. Eks. en Vandviser med
Ønskekvisten paaviser Beliggenheden af Vandledninger, som han ikke forud
kan kende, eller naar han — som det var Tilfældet med den omtalte
tyske Landraad — føres med Bind for Øjnene hen over et Landskab,
han før har gennemsøgt, og Kvisten bøjer sig paa ganske samme
Steder som før, saa kunde man let slutte, at her maatte det da være reelle
fysiske Forhold, der virkede paa Ønskekvisten eller i alt Fald paa
Vandviseren. Alen naar man betænker, hvilke mærkelige Resultater, der kan
naas ved den saakaldte Tankelæsning, kan man bevare sin Tvivl paa
Ønskekvisten uskadt gennem meget. Fremfor at opstille mer eller
mindre lærd klingende, men højst usandsynlige eller helt umulige fysiske
Teorier om »elektriske eller radioaktive Udstrømninger« o. desl. fra
»Vandaarer«, »Metalaarer« o. a., som den tvegrenede Pilekvist synes at
interessere sig for, maa man hellere henvise det, man her ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
