MAGNETISK OG ELEKTRISK MALMSØGNING 13 kan klare til Tankelæsningens, Borddansens og Spiritismens dunkle Omraader. Men i alt Fald har Ønskekvisten aldrig peget i Retning af de virkelige Fremskridt. Kun ledede af det Lys, vor Kundskab om Naturens Kræfter kaster over Vejene, finder vi fremad i Teknikkens Verden. Og med Hensyn baade til Malmfinding og Vandtinding, da har det voksende Kendskab til Jordlagenes Beskaffenhed og Lejring i Forhold til hinanden givet et værdifuldt, om end langt fra altid tilstrækkeligt Grundlag for Eftersøgningen. Ved denne kan man saa paa de Steder, hvor man paatænker at begynde Grubedrift, søge sikrere Oplysninger ved at føre Borehuller ned i Jorden og undersøge det Materiale, som hentes op af Borehullet. Det er heller ikke udelukket, at man i visse Tilfælde uden at trænge ned i Jorden og uden at tage sin Tilflugt til mystiske Midler, kan opdage skjulte Malmlejer. Magnetnaalcn kan saaledes undertiden gøre Tjeneste som en »naturvidenskabelig Ønskekvist« til Paavisning af Jærnmalme. Disse er nemlig ofte temmelig stærkt magnetiske, og en Magnetnaal, som kommer i Nærheden af dem, bliver derfor ført ud af den Stilling, som man ellers maatte vente, at Jordmagnetismen vilde give den. Et Eksempel her-paa har vi ved Bornholm. Omkring denne 0 har de Ændiinger, Kompas-naalens Afvigelser fra Nord-Sydretningen undergaar fra Sted til Sted, et ejendommeligt Forløb, som kun kan forklares ved, at den Stenmasse, hvoraf Øen er dannet, indeholder Jærn. Det drejer sig her ikke om Jærn-malmlejer, der kan udnyttes; men mange andre Steder — bl. a. under Havbunden i den finske Bugt — har man paavist saadanne ved Magnet -naale, navnlig ved at maale »Inklinations-« eller »Hældningsnaalens« Afvigelse fra den vandrette Stilling (se Bd. I, 2. Del S. 80). Man har ogsaa forsøgt ved elektriske Undersøgelser at opdage Metal-skatte i Jorden. »Metalaarer« leder Elektriciteten bedre end den omgivende Sten, i hvert Fald naar det er frit Metal, men i Almindelighed ogsaa, naar det er metalrig Malm, og allerede i Aaret 1830 prøvede en Englænder Fox paa Grundlag heraf at finde Malmganges Fortsættelsesretning, idet han ledede elektriske Strømme gennem Jorden og maalte Ledningsmodstanden i forskellige Retninger ved at iagttage en Magnet-naals Udslag i en elektromagnetisk Strømmaaler (Galvanometer). Resultater af Betydning skal dog ikke være opnaaet ved denne Metode, som ofte senere er genoptaget med forskellige mindre Ændringer. Derimod angives det, at der er fundet Metallejer ved en Metode, som for en halv Snes Aar siden udarbejdedes af Amerikaneren Leo Draft og