Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jordens Skatte - II. Bjærgværksdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
JORDENS SKATTE
Alfred Williams, og hvorved der i Stedet for ensrettet Strøm anvendes
hurtigt vekslende Strømme.
Nylig har Tyskerne H. Lewy og G. Leunbach prøvet at undersøge
Jorden med elektriske Bølger som dem, der bruges ved traadløs
Telegrafi. I Modsætning til elektriske Strømme gaar disse gennem tørre
Stenmasser, men standses af ledende Lag, først og fremmest fugtige
Jordlag, men muligvis ogsaa af Malmlag.
Siddende omtrent en halv Kilometer under Jordens Overflade, i
Bunden af hver sin Skakt i et Kalisaltværk en halv Kilometer og
senere henved to Kilometer fra hinanden kunde de telegrafere gennem
den tørre Saltmasse. Og herinde fra Jordens Dyb kunde de erkende
Grundvandslaget højt over dem, idet de elektriske Bølger kastedes
tilbage fra dets Underflade som Lysbølger fra et Spejl.
Disse Forsøg synes at aabne rige Muligheder. 1 Ørkener skulde man
kunne opdage Grundvand under det tørre Sand og til en vis Grad
bestemme dets Dybde og andetsteds maaske skaffe sig vigtige Oplysninger
om Beskaffenheden af Jordlagene mellem Skakter eller Borehuller —
med andre Ord »stetoskopere« Jorden som Lægen Legemet.
II. BJÆRGVÆRKSDRIFT
Hos Oldtidens Kulturfolk havde Bjærg værksdriften faaet et
anseligt Omfang. Særlig gælder dette for det vidtstrakte Romerrige. Fra
Spanien hentede Romerne Guld og Sølv, fra England Tin; paa Øen Elba
brød de Jærnmalm o. s. fr. Om den Maade, hvorpaa Arbejdet foregik
i Oldtiden, har vi imidlertid kun sparsomme Efterretninger. De
fyldigste Oplysninger giver Undersøgelser af gamle Bjærg værker. De viser,
at Bjærg værksdriften selv i Romertiden i mange Henseender stod paa
et ret lavt Standpunkt. Man brød sig i Reglen kun om rige Malme, og
Metallernes Udvinding af Malmene var ofte meget ufuldstændig; der
er f. Eks. fundet romerske Slaggedynger, hvor Slaggerne var saa
jærn-holdige, at Jærnet med Fordel kunde udvindes. Oftest udnyttedes
Malmbjærge, der laa saa nær Overfladen, at Malmen kunde brydes i
»Dagdrift«, d. v. s. aabent for Lys og Luft. Der blev dog ogsaa i stor
Udstrækning drevet egentlig Grubedrift; men man holdt sig herved gærne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
