Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Bjærgværksdrift - Vandfjærning, Luftfornyelse og Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PUMPEVÆRKER FOR OG NU 33
Som vi ved, naaedes Maalet ikke med ét Slag. De første
Damppumper var meget ufuldkomne, og selv hvad Watts Dampmaskiner kunde
udrette, var kun lidet maalt med Nutidens Maalestok. Man har for at
give en Forestilling om Fremgangen opstillet følgende Sammenligning
mellem fremragende Pumpeværker paa forskellige Tidspunkter.
I Aaret 1775 kunde Watts enkeltvirkende Balancedamppumpe i et
Minut ved fire Stempelslag hæve 1000 Liter Vand 200 Meter. I det
første Halvaar af forrige Aarhundrede opnaaede man med Damppumper,
hvor Dampcylinderens Stempelstang ovenfra direkte førte
Pumpe-stængerne op og ned, at oppumpe 3000 1 3—400 m med 6—8
Stempelslag i et Minut. En betydelig hurtigere Stempelbevægelse (12 Slag i
Minuttet) opnaaedes i Pumpeværker fra 1860—70, der dreves af
tocylindrede Høj- og Lavtryksmaskiner. -—- Ved alle de her nævnte Pumpe
værker anvendtes til Vandløftningen en Sugepumpe og flere Trykpumper.
Senere indførtes underjordiske Tvillingdamppumper, der ved 45
Omdrejninger i et Minut kunde hæve 3000 1 til 500 m gennem et Sugerør
og et højt Trykror. Omkring Aarhundredskiftet naaede man ved
Ried-lers Eksprespumper op til 125 Omdrejninger i Minuttet ved
Stempel-bevægelse. Langt højere Omdrejningstal — 1000 i Minuttet eller
lignende ■—■ kan nu naas ved elektrisk drevne Høj trykscentrifugal
pumper, og ved dem har man hævet 7000 1 eller mere 500 m i Minuttet.
Fordelen ved det høje Omløbstal ligger særlig i, at Pumperne kan være
forholdsvis smaa, hvad der, som vi har set bl. a. kan være en stor
Fordel ved Skaktbygning.
Er Fjærnelse af Vandet en Livsbetingelse for hele Grubens Drift,
saa er Udluftning af Grubegangen det i ikke mindre Grad for
Arbejderne. Gi ubearbejdernes Aandedrag, Lampernes Flammer, Støv og Røg
fra Hamring, Boring og Sprængning og ofte tillige skadelige Luftarter,
der af sig selv udvikles i Gruben, vil gøre Luften i Gruben daarlig og
tilsidst helt ubrugelig til Indaanding, om den ikke fornyedes.
Til at begynde med nøjedes man med den naturlige Lufttræk, som
kan opstaa gennem Grubens Gange. Gaar f. Eks. fra et Sted i Gruben
en vandret Gang ud til Bjærgsiden og tillige en lodret Skakt op til den
frie Luft, saa vil om Vinteren Skakten virke som en Skorsten, idet
Stenlagene da har en højere Temperatur end Yderluften, denne vil da suges
ind gennem Minegangen og som varmere Grubeluft stige op gennem
Skakten. Om Sommeren gaar Trækken den omvendte Vej. Men
naturligvis bliver der da Tider, hvor Temperaturforskellen ikke kan give
Træk.
Ogsaa Vinden kan imidlertid frembringe Træk, og denne Virkning
kan forstærkes og ledes ved Vindfang, som f. Eks. kan anbringes saa-
Opfindelsernes Bog. TI. 2.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
