32 BJÆRGVÆRKSDRIFT Fig. 22. Vandpumper i et gammelt Bjærgværk paa Agricolas Tid. Vandfjærning, Luftfornyelse og Belysning. Som tidligere antydet vil man ofte kunne fjærne Vand fra Gruberne ved Afledningsgange, der skraaner svagt nedad fra Grubens ne-derste Del og munder ud paa Bjærgsiden. Men i dybtliggende Gruber lader dette sig naturligvis ikke gøre, og her kan da Fjærnelsen af Vandet blive en af de allerstørste og vanskeligste Opgaver, der kræves løste. I de gamle græske Bjærgværker hjalp man sig ved at lade Vandet i Lædersække gaa fra Haand til Haand; men naturligvis var det ikke store Ting, der kunde udrettes paa den Maade. Paa Agricolas Tid var der taget mange forskellige INIidler i Brug. Øse-værker med Spandekæ-der eller »Paternoster-baand« (se dette Binds første Del S. 33), og Sugepumper anbragte i flere Etager over hinanden, fordi en enkelt Sugepumpe ikke kunde hæve Vandet saa meget som 10 Meter. Endvi dere til Frembringelse af Drivkraften Trædehjul, bevægede af Mennesker, »Hestegange« trukne af Okser eller Heste, samt Vindmøller og Vandhjul. Stærkere og stærkere blev imidlertid Trangen til et mægtigere og mere paalideligt Middel, og først ved Dampmaskinen aabnedes Muligheder for en fortsat Udvikling af Grubedriften.