42 KUL Fig. 29 viser Indretningen af en saadan Kulmile. Der er her ned-rammet tre eller fire lodrette Pæle, som holdes ude fra hinanden ved Hjælp af Træstykkerne omkring disse Pæle opstables Træstykker til en halvrund Dynge, som dækkes med et Jordlag ab. Gennem en Gang udefra tændes Træet; Forbrændingen reguleres ved, at man danner Aab-ninger ind til Midten, der efterhaanden lukkes, og idet Træet delvis brænder, udvikles der saa megen Varme, at Resten forkulles. Paa denne Maade blev der gennem mange Aarhundreder »svedet Kul« rundt om i de store Skove, og endnu i vor Tid fortsætter »Kulsvierne« deres Virksomhed i mange skovrige Egne til Dels efter de gamle Metoder; dog bruges ogsaa mere moderne Fremgangsmaader. Allerede i Oldtiden havde man imidlertid hist og her i Jorden fundet et mærkeligt sort Stof, som ikke alene havde en vis ydre Lighed med Kul, men ogsaa ligesom dette kunde brænde; Kobbersmede og andre anvendte det undertiden som Brændsel. I England vandt Jordkullene i Løbet af Middelalderen ikke ringe Udbredelse som Brændsel. 1 det 14. Aarhundrede udstedte Londons Byraad endogsaa et Forbud mod deres Anvendelse med den Motivering, at de forpestede Luften, og selv om Forbuddet rimeligvis i Virkeligheden har haft andre Aarsager og været foranlediget af Folk, som skadedes i deres Næring ved Salget af Jordkullene, fremgaar det dog heraf, at de stod i ringe Anseelse. Ogsaa i visse Industrigrene blev de efterhaanden meget efterspurgte baade i England og Tyskland. I det 16. Aarh. siger Agricola om dem, at »Grovsmede og Kobbersmedde i hele Meissenland har allerede længe brugt dem i Stedet for rigtige Kul«. Men til Metaludsmelt-ning og da navnlig til Jærnudsmeltning kunde de ikke erstatte Trækullene. Først i det 18. Aarh. kom man over Vanskelighederne ved at anvende Jordkul eller Stenku 1, som de kaldtes, til dette sidste Formaal. Hermed og med Dampmaskinens Fremtrængen begyndte det store Opsving i Forbruget af Stenkul, som i Tidens Løb har ført til, at den aarlige Produktion af dette en Gang foragtede Stof nu vistnok har større Værdi end Aarsproduktionen af Guld og Sølv, Raajærn og Kobber og alle andre Metaller tilsammen. Fig. 29. En Kulmile.