Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Kullets Dannelse og Udvinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULLETS OPRINDELSE
43
Kullets Dannelse og Udvinding.
Det blev sagt ved Begyndelsen af første Del af dette Bind, at
Planterne under Paavirkning af Solstraalerne optager Kulstof fra Luftens
Kulsyre. Foruden Kulstof indeholder Planterne Ilt og Brint, dels
lettere bundet som Vand, der kan gaa bort ved Tørring, dels fastere
bundet i kemiske Forbindelser, og endvidere lidt Kvælstof samt
Askebe-standdele.
Ved en fuldstændig Forbrænding vil Kulstoffet atter forene sig med
Ilt til Kulsyre, eller Kultveilte som man nu ofte kalder det, dels fordi
Fig. 30. Planteaftryk fra Stenkulstiden.
denne Luftart først ved at gaa i kemisk Forbindelse^med Vand fa ar
Karakter af en Syre, dels fordi det dannes ved, at ét Atom Kulstof slaar
sig sammen med to Atomer Ilt (12 Vægt dele Kulstof og 32 Vægtdele Ilt),
medens en anden Ilt-Kulstofforbindelse, Kulilte, kun har ét Atom Ilt
for hvert Atom Kulstof (12 Vægtdele Kulstof og 16 Vægtdele Ht).
Brinten forener sig, forsaavidt det ikke tidligere er sket, dels med
Plantestoffets egen, dels med Luftens Ilt til Vand. Kvælstoffet gaar frit ud
i Luften og Asken bliver tilbage.
Naar Træ derimod ophedes med ringe eller ingen Luftadgang,
bort-gaar kun lidt af Kulstoffet, men det meste Ilt, Brint og Kvælstof, saa
at det tilbageblivende Trækul bestaar af Kulstof sammen med nogle
faa Procent af andre Stoffer.
Ogsaa det Kulstof, hvoraf Stenkul for Størstedelen bestaar, er
Re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
