KULLETS OPRINDELSE 43 Kullets Dannelse og Udvinding. Det blev sagt ved Begyndelsen af første Del af dette Bind, at Planterne under Paavirkning af Solstraalerne optager Kulstof fra Luftens Kulsyre. Foruden Kulstof indeholder Planterne Ilt og Brint, dels lettere bundet som Vand, der kan gaa bort ved Tørring, dels fastere bundet i kemiske Forbindelser, og endvidere lidt Kvælstof samt Askebe-standdele. Ved en fuldstændig Forbrænding vil Kulstoffet atter forene sig med Ilt til Kulsyre, eller Kultveilte som man nu ofte kalder det, dels fordi Fig. 30. Planteaftryk fra Stenkulstiden. denne Luftart først ved at gaa i kemisk Forbindelse^med Vand fa ar Karakter af en Syre, dels fordi det dannes ved, at ét Atom Kulstof slaar sig sammen med to Atomer Ilt (12 Vægt dele Kulstof og 32 Vægtdele Ilt), medens en anden Ilt-Kulstofforbindelse, Kulilte, kun har ét Atom Ilt for hvert Atom Kulstof (12 Vægtdele Kulstof og 16 Vægtdele Ht). Brinten forener sig, forsaavidt det ikke tidligere er sket, dels med Plantestoffets egen, dels med Luftens Ilt til Vand. Kvælstoffet gaar frit ud i Luften og Asken bliver tilbage. Naar Træ derimod ophedes med ringe eller ingen Luftadgang, bort-gaar kun lidt af Kulstoffet, men det meste Ilt, Brint og Kvælstof, saa at det tilbageblivende Trækul bestaar af Kulstof sammen med nogle faa Procent af andre Stoffer. Ogsaa det Kulstof, hvoraf Stenkul for Størstedelen bestaar, er Re