Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Kullets Dannelse og Udvinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKELLIGE KULSORTER
45
Kulstof og andre »magre« Kul, der ved Forbrænding udvikler megen
Varme og næsten ingen Bog, og ved Ophedning uden Luftens Adgang,
kun afgiver lidt Gas. Antracit er paa Grund af sin Røgfrihed udmærkede
til Husholdningsbrug, men ogsaa temmelig dyrt. Andre magre Kul
er meget efterspurgte til Kedelfyring. Særlig paa Krigsskibe under
Krigsforhold har det stor Betydning, at Kullene ikke giver Røg; under
den japansk-russiske Krig maatte Japan med stor Bekostning hente
magre Kul fra England.
Saa er der fede Kul eller Kokskul, som soder ved Forbrændingen
og ved Ophedning uden Luftens Adgang ikke afgiver megen Gas, men
bager sammen til mer eller mindre porøse Masser »Cinders«. Disse Kid
er dem, der har den mest alsidige Anvendelse.
Endvidere er der G a s k u 1, som afgiver megen Gas og derfor særlig
bruges i Lysgasværkerne.
En Slags Overgangsform mellem de egentlige Stenkul og Tørvene
danner Brunkullene, der hidrører fra en senere Tid end
Stenkullene og er dannet af andre Planter, væsentlig Sumpplanter. De har en
løsere Beskaffenhed, ringere Kulstofindhold, og de har en brunlig
Farve eller giver i alt Fald en brunlig Streg paa en uglaseret
Porcel-lænsplade, medens Stenkul giver en graa Streg.
Som allerede antydet er Stenkullet i Reglen aflejret i flere Lag med
Mellemlag af Sandsten eller Skifer. Antallet af de enkelte Lag kan
undertiden være 100 eller endnu mange flere. De Sumpstrækninger, hvor
Kullene dannedes, maa da saa mange Gange være blevet dækket af
Vandaflejringer, hvorefter de atter blev til tørvedannende Sumpe. At det
herved drejer sig om en Vekslen gennem Tidsrum af uhyre Længde,
faar man en Forestilling om, naar det angives, at der i Wales findes en
Kulformation med en samlet Tykkelse af 4000 Meter og indeholdende
76 enkelte Kullag. Selve Kullagene har meget forskellig Tykkelse -— fra
et Par Centimeter eller mindre op til mange Meter. Baade i Sachsen og
i Schlesien er der saaledes Lag af 15—20 Meters Tykkelse; ja ved St.
Etienne i Frankrig findes endog et 60—65 m tykt Lag, der dog vistnok
er dannet ved Sammensmeltning af de normalt »kun« 8—10 m tykke
Lag i denne Egn. Da en hundreaarig Bøgeskov næppe indeholder saa
meget Kulstof som et 2 Centimeter tykt Stenkulslag fordelt over hele
Skovens Areal, maa det antages, at Dannelsen af saadanne Kullag har
taget Titusinder af Aar, selv om man gaar ud fra, at Plantevæksten i
Stenkulstidens Sumpskove var langt frodigere end i Nutidens Bøgeskove.
Mange Steder er de oprindelig vandrette Lag ved Bevægelser i
Jordskorpen blevet bojet og foldet paa forskellige Maader, eller de er blevet
brudt i flere Styklær, som er forskudt for hinanden (se S. 9).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
