FORSKELLIGE KULSORTER 45 Kulstof og andre »magre« Kul, der ved Forbrænding udvikler megen Varme og næsten ingen Bog, og ved Ophedning uden Luftens Adgang, kun afgiver lidt Gas. Antracit er paa Grund af sin Røgfrihed udmærkede til Husholdningsbrug, men ogsaa temmelig dyrt. Andre magre Kul er meget efterspurgte til Kedelfyring. Særlig paa Krigsskibe under Krigsforhold har det stor Betydning, at Kullene ikke giver Røg; under den japansk-russiske Krig maatte Japan med stor Bekostning hente magre Kul fra England. Saa er der fede Kul eller Kokskul, som soder ved Forbrændingen og ved Ophedning uden Luftens Adgang ikke afgiver megen Gas, men bager sammen til mer eller mindre porøse Masser »Cinders«. Disse Kid er dem, der har den mest alsidige Anvendelse. Endvidere er der G a s k u 1, som afgiver megen Gas og derfor særlig bruges i Lysgasværkerne. En Slags Overgangsform mellem de egentlige Stenkul og Tørvene danner Brunkullene, der hidrører fra en senere Tid end Stenkullene og er dannet af andre Planter, væsentlig Sumpplanter. De har en løsere Beskaffenhed, ringere Kulstofindhold, og de har en brunlig Farve eller giver i alt Fald en brunlig Streg paa en uglaseret Porcel-lænsplade, medens Stenkul giver en graa Streg. Som allerede antydet er Stenkullet i Reglen aflejret i flere Lag med Mellemlag af Sandsten eller Skifer. Antallet af de enkelte Lag kan undertiden være 100 eller endnu mange flere. De Sumpstrækninger, hvor Kullene dannedes, maa da saa mange Gange være blevet dækket af Vandaflejringer, hvorefter de atter blev til tørvedannende Sumpe. At det herved drejer sig om en Vekslen gennem Tidsrum af uhyre Længde, faar man en Forestilling om, naar det angives, at der i Wales findes en Kulformation med en samlet Tykkelse af 4000 Meter og indeholdende 76 enkelte Kullag. Selve Kullagene har meget forskellig Tykkelse -— fra et Par Centimeter eller mindre op til mange Meter. Baade i Sachsen og i Schlesien er der saaledes Lag af 15—20 Meters Tykkelse; ja ved St. Etienne i Frankrig findes endog et 60—65 m tykt Lag, der dog vistnok er dannet ved Sammensmeltning af de normalt »kun« 8—10 m tykke Lag i denne Egn. Da en hundreaarig Bøgeskov næppe indeholder saa meget Kulstof som et 2 Centimeter tykt Stenkulslag fordelt over hele Skovens Areal, maa det antages, at Dannelsen af saadanne Kullag har taget Titusinder af Aar, selv om man gaar ud fra, at Plantevæksten i Stenkulstidens Sumpskove var langt frodigere end i Nutidens Bøgeskove. Mange Steder er de oprindelig vandrette Lag ved Bevægelser i Jordskorpen blevet bojet og foldet paa forskellige Maader, eller de er blevet brudt i flere Styklær, som er forskudt for hinanden (se S. 9).