Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Kullets Dannelse og Udvinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
KUL
Fig, 32. Undergravning med Trykluftshammer i en Kulgrube.
Disse Forhold kan naturligvis volde mange Vanskeligheder ved
Brydningen af Kullene.
En Tykkelse af 1,5—2 Meter regner man for meget tilfredsstillende
for et Kullag, der skal brydes; men ofte udnyttes Lag af under en halv,
ja endog ned til en kvart Meters Tykkelse. Da man naturligvis nødig
vil tage mere af Mellemlagene end højst nødvendigt, udfores
Brydningen af tynde Kullag i meget lave Gange.
Kidbrydningen foregaar i Reglen paa den Maade, at Arbejderen
undergraver Kullet ved at hugge en vandret Spalte dybt ind i Kullet
eller i Lerskiferen ved Bunden af Kullaget. Under dette Arbejde
afstiver han i Reglen Kullet ved at anbringe korte Træstykker i Spalten.
Naar han har lavet
en Spalte af passende
Længde, slaar han
disse Afstivningspropper
bort, og undertiden
falder da Kullaget
ovenfor ned ved sin egen
Vægt. Ellers løsnes det
ved, at der drives
Kiler ind foroven, eller
ved Sprængning.
Nu udfores
Undergravningen ofte ved
Maskiner. En saadan
Ma
skine virker undertiden ved en Slags stor Cirkelsav, som drejes rundt
af en Lufttryksmotor eller elektrisk Motor, samtidig med at denne
føres frem langs Kul væggen, hvori den indskærer en Fure. Ogsaa
Trykluftsborehammere anvendes ofte til Undergravningen (Fig. 32).
Forøvrigt kan henvises til det foregaaende Kapitel, hvor jo ogsaa
de særlige Farer i Kulgruberne er omtalt.
I 1912 har den store engelske Naturforsker William Ramsay fremsat
et mærkeligt og dristigt Forslag til en Udnyttelse af Kullejerne, hvorved
de Besværligheder og Farer, som er uadskilleligt knyttet til Arbejdet
nede i Kulgruberne, ikke skulde formindskes, men helt fjærnes, idet
man i Stedet for at gaa ned i Jorden, bryde Kullet og føre det til Vejrs
skulde saa at sige gøre Jorden, hvori Kullet ligger, til en Gasretort,
hvor Kullet forvandles til Gas, der af sig selv stiger op til Overfladen
medførende den Arbejdskraft, der laa gemt i Kullene.
Som omtalt i første Del af dette Bind Kap. VIII kan man ved at
lede en Strøm af Vanddamp og Luft gennem glødende Kul faa frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
