- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.2. Jordens Skatte /
46

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Kullets Dannelse og Udvinding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 KUL Fig, 32. Undergravning med Trykluftshammer i en Kulgrube. Disse Forhold kan naturligvis volde mange Vanskeligheder ved Brydningen af Kullene. En Tykkelse af 1,5—2 Meter regner man for meget tilfredsstillende for et Kullag, der skal brydes; men ofte udnyttes Lag af under en halv, ja endog ned til en kvart Meters Tykkelse. Da man naturligvis nødig vil tage mere af Mellemlagene end højst nødvendigt, udfores Brydningen af tynde Kullag i meget lave Gange. Kidbrydningen foregaar i Reglen paa den Maade, at Arbejderen undergraver Kullet ved at hugge en vandret Spalte dybt ind i Kullet eller i Lerskiferen ved Bunden af Kullaget. Under dette Arbejde afstiver han i Reglen Kullet ved at anbringe korte Træstykker i Spalten. Naar han har lavet en Spalte af passende Længde, slaar han disse Afstivningspropper bort, og undertiden falder da Kullaget ovenfor ned ved sin egen Vægt. Ellers løsnes det ved, at der drives Kiler ind foroven, eller ved Sprængning. Nu udfores Undergravningen ofte ved Maskiner. En saadan Ma skine virker undertiden ved en Slags stor Cirkelsav, som drejes rundt af en Lufttryksmotor eller elektrisk Motor, samtidig med at denne føres frem langs Kul væggen, hvori den indskærer en Fure. Ogsaa Trykluftsborehammere anvendes ofte til Undergravningen (Fig. 32). Forøvrigt kan henvises til det foregaaende Kapitel, hvor jo ogsaa de særlige Farer i Kulgruberne er omtalt. I 1912 har den store engelske Naturforsker William Ramsay fremsat et mærkeligt og dristigt Forslag til en Udnyttelse af Kullejerne, hvorved de Besværligheder og Farer, som er uadskilleligt knyttet til Arbejdet nede i Kulgruberne, ikke skulde formindskes, men helt fjærnes, idet man i Stedet for at gaa ned i Jorden, bryde Kullet og føre det til Vejrs skulde saa at sige gøre Jorden, hvori Kullet ligger, til en Gasretort, hvor Kullet forvandles til Gas, der af sig selv stiger op til Overfladen medførende den Arbejdskraft, der laa gemt i Kullene. Som omtalt i første Del af dette Bind Kap. VIII kan man ved at lede en Strøm af Vanddamp og Luft gennem glødende Kul faa frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-2/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free