Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Kullets Dannelse og Udvinding - Diamant og Grafit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
KUL
uden Vandtilsætning (Pressetørv). Ogsaa Udgravningen af Tørvene kan
foregaa ved Maskinkraft.
I Norden og da særlig i Danmark har den af Ritmester Rahbek
udviklede Metode til Maskintørvtilvirkning vundet megen Udbredelse.
Den kaldes Sparkærmetoden efter det store Torveværk ved Sparkær
i Jylland. Det er et »fast Værk«, hvor Tørvene føres til Værket. Man
har imidlertid ogsaa »Vandre vær ker«. I meget fugtige Moser anvendes
ofte »Flydeværker«, der i en Pram føres frem i Alosen gennem en
efter-haanden udgravet Rende. I den nyeste Tid har man forsøgt at pumpe
Tørvemassen op til Værket igennem lange Rørledninger.
Ved de hidtil omtalte Metoder til Torvebehandling skulde Tørvens
store Vandindhold formindskes gennem naturlig Tørring i det fri.
Enkelte Steder har man imidlertid udført en Tørring i Ovne og presset
Tørvemassen til Briketter under stort Tryk. Ogsaa en Forkulning ved
stærk Ophedning er forsøgt paa forskellige Maader. Den svenske
Ingeniør Ekenberg har vist, at de enkelte Partikler i en Tørvevælling
delvis forkulles, naar den ophedes til henimod 200° C. i lukkede
Kedler, og at det da bliver muligt at presse Vandet ud af Tørven og
fremstille Briketter med stor Brændværdi af Tørvemasse.
Endelig kan man i særlig dertil konstruerede Gasværker forvandle
Tørven til Gas — under Indvinding af forskellige Biprodukter — og
benytte denne Gas til Drift af Gasmotorer, der atter kan frembringe
elektrisk Strøm, hvorved Energien, Tørvene indeholdt, kan spredes
viden om fra Tørvemosen.
Endnu har man dog ikke overvundet de store Vanskeligheder det
volder at udnytte Tørvemosernes bundne Rigdomme i stor Stil paa
økonomisk Maade.
Diamant og Grafit.
Man kan vanskelig tænke sig større Modsætning i ydre Fremtræden
end den, der er mellem paa den ene Side den haärde, klare Diamant,
der straaler i Lampernes Lys, og paa den anden Side det sorte,
støvende Kul eller Soden, der stiger op fra en osende Lampe og tilsmudser
alt i Stuen. Og dog er Diamanten ikke andet end Kidstof. Kemikerne
har forlængst sikkert bevist dette ved at lade Diamanten brænde i Ilt,
hvorved den da forener sig til Kulsyre (Kulstoftveilte) uden at der
dannes andre Luftarter eller efterlades nogen Aske.
Heraf følger nu, at Diamant er rent Kulstof i Modsætning til
Stenkul, der indeholder mange andre Stoffer. Koks, Trækul og Lampesod
er vel renere Kulstof, men er dog heller ikke fri for fremmede Bestand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
