Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Kullets Dannelse og Udvinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TØRV
49
der findes mange rige Brunkulslejer, har man flere Steder anlagt store
Højspændingselektrieitetsværker i Nærheden af dem og saaledes brugt
dem paa Stedet og dog udnyttet dem langt derfra.
Endnu daarligere taaler Tørven store Transportudgifter, idet Tørv
ikke blot har ringere Brændværdi end samme Vægt Stenkul, men tillige
fylder langt mere end dette.
I Egnene omkring Tørvemoserne har Tørven imidlertid haft stor
Betydning som Brændsel, og man søger i vore Dage paa forskellige Maa-
Fig. 34. Lufttovsbane paa Spitsbergen.
der at hæve deres Værdi saa at de ogsaa kan blive til Nytte langt fra
Moserne.
Den gamle Maade at lave Tørv paa bestaar deri, at man med en
Spade afstikker Jorden i Stykker af Form som en Mursten og lægger
dem til Tørring i Sol og Vind; men man faar. paa denne Maade et
uensartet Produkt og kommer i en Mose med anselig Tørvedybde vanskelig
ned til de dybere og værdifuldere Lag. Et mere ensartet Produkt kan
man faa ved at blande Tørvemasse fra forskellige Dybder sammen og
vandælte den, et Arbejde, der kan udføres ved, at Mennesker eller
Heste tramper rundt i den, men som nu i stort Omfang udføres paa
Maskine. »Maskintørv« fremstilles ogsaa ofte ved Sønderdeling og Blanding
Opfindelsernes Bog. II. 2.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
