Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Hvad faar man af Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
KUfc
dyrere. Uden videre at bruge Stenkullet lod sig nu ikke gøre paa Grund
af de mange fremmede Bestanddele, dot indeholdt. Det laa imidlertid
nær at forsøge at faa et anvendeligt Kul frem ved at behandle det
raa Stenkul paa lignende Maade som Træet. I England tog allerede i
Aaret 1620 Lord Dudley Patent paa en Metode til »Forkulning« af
Stenkul; men først langt ind i det følgende Aarhundrede naaede man
tilfredsstillende Resultater, og efterhaanden blev saa Fremstilling af Koks
til Jærnudsmeltning en stor Industrigren.
Oprindelig har man sikkert anvendt Miler, der ikke var meget
forskellige fra Trækulsmiler, og ældre bikubeformede, murede Koksovne
minder meget om Milerne. Stenkullene bringes gennem et Hul foroven
ned i Ovnen; de tændes her, og idet der udefra tilledes en ringe
Luftmængde, forvandles Kullene til Koks under Afgivelse af Gas, som ved
delvis Forbrænding inde i Ovnen frembringer den fornødne Varme,
ganske som ved Trækulsvidning. Naar Kullet er blevet til Koks, fjærnes
dette gennem en Dør ved Bunden af Ovnen. Samme Princip anvendes
ogsaa i andre Ovnkonstruktioner, ved hvilke Fyldning og Tømning
er lettere. Gassen, der kommer ud af Ovnene, er en »fattig« Gas, idet
den er en Blanding af brændbare Luftarter og Forbrændingsprodukter
og ubenyttet Luft. Til at begynde med brugtes den ikke til noget.
Senere anvendte man den mange Steder som Brændsel; men Koksene
var stadig Hovedsagen, Gassen et Biprodukt.
I Begyndelsen af forrige Aarhundrede var man imidlertid kommet
ind paa at anvende Gas, uddrevet af Stenkul, som Belysningsmiddel,
og i de i dette Øjemed oprettede Gasværker, hvor Koks var et
Biprodukt, ophedede man det Kul, der skulde give Gas, uden Luftens
Adgang i lukkede Retorter, der varmedes udefra.
Dette Princip har i nyere Tid ogsaa vundet Indgang i de
egentlige Koksværker, og tillige bar man her indrettet Ovnene saaledes,
at den af Kullene uddrevne Gas kunde anvendes som Brændsel i dem
— men altsaa udenfor, ikke indeni Kulbeholderne.
Der er dog megen Forskel paa Gasfremstillingen i Gasværker og
Koksværker. Blandt andet anvendes i de første Gaskul, i de sidste
halvfede Kul, og medens Koksene i Gasretorterne holder sig nogenlunde
adskilte, bager de i Koksovnenc fuldstændig sammen til en haardere
og mindre porøs Masse; disse Koks kaldes almindeligt Cinders.
Skønt de i Koksværkerne anvendte Kul afgiver mindre Gas end
Gaskullene, vil der dog i Almindelighed være mere end, hvad der
behøves til Ophedningen, og der er saaledes Mulighed for at anvende en
Del af den udviklede Gas paa anden Maade. I de sidste Aar har man
begyndt at benytte den som Drivkraft i Gasmotorer, og det er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
