Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Hvad faar man af Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KULMOTOR
59
smaa Mængder Arbejdskraft, der kan indvindes paa denne Maade ved
et større Koksværk.
Som omtalt i første Del af dette Bind (Kap. VIII) omdanner man
ogsaa saa vel Koks og Antracit som gasholdige Kul helt og holdent
til Gas (Dowsongas, Mondgas m. m.), der bruges i Gasmotorer, og da
Kullenes Energi udnyttes langt bedre paa denne Maade end i en
Dampmaskine, vil man sikkert i den kommende Tid gaa videre i denne
Retning.
Nylig er der fremkommet foreløbig Beretning om en saakaldet »K u
1-m o t o r«, hvor almindeligt Kul omdannes til Gas i et umiddelbart
til selve Motoren benyttet Apparat. Kullet, der anvendes i smaa
Stykker, fyldes i en Tragt og føres af Snegle frem gennem Rør, hvor det
ophedes og møder en Strøm af Luft og Vanddamp. Det omdannes
herved helt til Gas, som suges til Motorcylinderen. Varmen til
Gasdannelsen faas fra Gassens Forbrænding, idet Rørene ligefrem er ført gennem
Forbrændingskamret. Ved de af A. M. Low udførte Forsøg anvendtes
først en 2 Hestes, saa en 100 Hestes Motor, og Resultaterne skal have
været meget opmuntrende, om end der voldes Ulemper ved
Tjæredannelse.
Ogsaa naar Kullet ikke skal bruges til Kraftudvikling, men til
Opvarmning, kan det have Fordele at bruge det i Gasform. Man faar paa
denne Maade lettere en fuldstændig og røgfri Forbrænding. Fyringen
kan foregaa automatisk og er let at regulere. Endvidere kan man
op-naa en højere Temperatur i Flammen, fordi man ikke behøver at
tillede Luft i stort Overskud som ved fast Brændsel. I nær Sammenhæng
hermed staar det, at man ogsaa kan faa Varmen udnyttet bedre; man
behøver blot i denne Henseende at sammenligne et Gaskogeapparat
med en Komfur, hvor der brændes Kul.
Fordelene ved Gasopvarmning kommer ganske særlig til deres Ret
ved den saakaldte Overfladeforbrænding, som nylig er
bragt i Anvendelse og sikkert vil komme til at spille en meget stor
Rolle i Brændselsteknikken.
Et simpelt Apparat til Overfladeforbrænding er vist i Fig. 40.
Gennem Røret G sendes en Strøm af Gas ind i et med en porøs Plade P
lukket Rum. Gassen, der har et vist Overtryk over Atmosfærens,
passerer gennem Pladen og tændes paa den anden Side. Naar dette er sket,
ledes der ogsaa Luft ind gennem G, saa at det nu bliver en Blanding
af Luft og Gas, der strømmer gennem Pladen. Den Flamme, der
oprindelig var dannet ved Pladens højre Side, vil da forsvinde fuldstændig,
og Pladens Overflade bliver glødende. Luften og Gassen forener sig
nemlig nu uden Flammedannelse inde i Porerne i det yderste Lag (3—6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
