Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Hvad faar man af Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TJÆREN
61
I vore Dage har Gasvandet faaet stor Værdi som den vigtigste Kilde
til Ammoniak — en Luftart, som bestaar af Kvælstof og Brint — og
Ammoniaksalte. Uddrevet af Gasvandet og optaget af rent Vand
danner den en Opløsning, som er vel kendt under Navnet Salmiakspiritus.
Med Saltsyre forener den sig til Salmiak, og med Svovlsyre til
Ammoniumsulfat eller svovlsur Ammoniak. Dette sidste har faaet stor
Udbredelse som en værdifuld Kvælstofgødning, og der er Brug for alt,
hvad der kan skaffes, og mere til. Man nøjes derfor ikke med at udvinde
Ammoniak af Belysningsgas, hvor den for Gassens Renheds Skyld
skulde fjærnes, men bestræber sig i stedse højere Grad for at faa fat
i den ogsaa ved anden Gasfremstilling.
Langt interessantere er dog Tjærens Historie.
Tjæren, denne sorte, sejgtflydende Masse, som daarligt kunde
hældes og end mindre skovles bort, som hang fast i alting, og som svinede
afskyeligt til, hvor den kom, var en sand Plage for Gasværkerne.
Nogle Anvendelser fandt man vel for den. Den kunde stryges paa
Skibe og i det hele taget paa Træ, der skulde bevares mod
Forraad-nelse, og den kunde bruges som Vognsmørelse; men det forslog ikke;
der blev store Mængder tilbage paa Gasværkerne. Stable den op i
Dynger som saa mange andre Affaldsprodukter kunde man ikke, og
lod man den flyde ud i Floderne, som det undertiden skete,
protesterede Befolkningen. Bedre var det at brænde den under Retorterne,
men noget behageligt Brændsel var det ikke.
Ingen drømte om, at der af dette grimme, besværlige Stof skulde
fremstaa en Vrimmel af Stoffer med prægtige Farver, fine Dufte og
mangfoldige andre værdifulde Egenskaber.
Den første Begyndelse til en fabriksmæssig Adskillelse af Tjæren
i forskellige Bestanddele blev gjort i Fyrrerne. Man underkastede Tjæren
en Destillation, d. v. s. opvarmede den, saa at en Del af den
fordampede, og fortættede og opsamlede Dampene. Den saaledes
fremstillede Væske (Destillatet), den saakaldte lette Tjæreolje, kunde bruges
til at tage Pletter af Tøj. Det tilbageblivende (Destillationsresten), der
hovedsagelig bestod af mere tungtflygtige (vanskeligere fordampende)
Stoffer, kaldtes den tunge Tjæreolje.
Den lette Olje bestod af mere letflygtige Bestanddele, bl. a. B e
n-z o 1, en farveløs, stærkt lysbrydende Væske, som den store engelske
Naturforsker Michael Faraday 1825 havde udskilt af Belysningsgas,
og som den tyske Kemiker A. W. Hofman i 1845 paaviste i Tjæren.
Under sit Arbejde med Tjæren udskilte Hofman ogsaa Anilin, et
Stof, som tidligere var fremstillet ved Destillation af Indigo. Af
Anilin fra Indigo søgte Hofmans Elev, Englænderen W. H. Perkin, i Aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
