Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Hvad faar man af Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
KUL
1856 at fremstille Kinin. Medens han tumlede med sine Kemikalier
paa forskellige Maader, fik han en Dag i et af sine Glas en rødviolet
Væske. Han prøvede at overføre Farven paa Tøj, og det lykkedes.
Tre Aar efter at Perkin havde fundet det violette Anilinfarvestof
— Mauvein blev det kaldt — fremstillede Verguin i Frankrig ligeledes
af Anilin et langt pragtfuldere Farvestof, det røde Fuksin.
Nu begyndte for Alvor Angrebet paa Stenkulstjæren, og i de
følgende Aartier fulgte Opdagelse paa Opdagelse, Erobring paa Erobring.
Tyskerne tog herved Førerskabet i den Grad, at der egentlig slet
ikke blev Tale om et Kapløb. Skønt England har haft og fremdeles
har Naturforskere, der ikke staar tilbage for noget andet Lands, ja
vel overgaar alle andre i Genialitet og selvstændigt Syn paa Tingene,
og skønt England baade var Stenkullets Land fremfor noget og havde
den ledende Stilling paa den kemiske Storindustris Omraade, sakkede
det dog fuldstændig agterud med Hensyn til Udforskn ingen og
Udnyttelsen af Tjærens Egenskaber og i det hele taget Kulstoffets
mangeartede Sammenspil med andre Grundstoffer — det man kortelig har
kaldt den organiske Kemi.
Ved at arbejde mange i Flok og systematisk, grundigt og taalmodigt
gennemforske dette store Omraade lærte de tyske Kemikere
efterhaan-den langt fuldkomnere end noget andet Lands den Kunst »at jonglere
med Kulstoffets, Brintens, Iltens og Kvælstoffets Atomkugler som
Taskenspilleren med sine Boldte og at anbringe hvert Atom paa dets
bestemte Plads i de sammensatte Molekylkonstruktioner«. De citerede
Ord (fra et Foredrag af Prof. C. Duisberg) giver en Forestilling om
Arten af det Arbejde, der krævedes til Opbygningen af de talrige nye
Stoffer — alene af Farvestoffer er der fremstillet op imod 2000 i alle
Regnbuens Farvenuancer. Hvor indviklede Bygningsarbejder det herved
kan dreje sig om, faar man en lille Anelse om ved f. Eks. at betragte det
videnskabelige Navn
Ortlioklormetanitrodiæthyldibenzylparadiamidotriplie-nylcarbinoldisuljosurt Natrium for Farvestoffet Natgrønt B.
Tillige var der i Tyskland Tillid og Samvirken mellem Videnskaben
paa den ene Side, Industri og Finansmagt paa den anden.
De engelske Fabrikanter lagde først og fremmest Vægt paa at faa
praktiske Folk, der var inde i alle Enkeltheder ved Fabrikkens
Metoder og havde Evne til at overvinde paakommende
Driftsvanskeligheder; men de havde ikke megen Tiltro til videnskabeligt uddannede
Mænd, der vilde prøve nye Metoder og eksperimentere med allehaande
uvedkommende Ting. Den tyske Ingeniør Max Eyth fortæller i sine
Ungdomserindringer fra en Tid, da han søgte Arbejde i England, at
han et Sted blev afvist med den karakteristiske Ytring: »Vi kan ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
