Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Hvad faar man af Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
KUL
ligvis foretrække at gaa ud fra mere sammensatte Stoffer, hvor
Naturen allerede har udført en Del af Opbygningsarbejdet. Forøvrigt
betegner man ofte Tjærefarvestofferne som syntetiske Produkter i
Modsætning til Naturfarverne, skønt de er fremstillede med
Tjæredestillater som Udgangspunkt.
Med Karbolsyren kommer vi over fra Farvernes til Lægemidlernes
Omraade. Selve Karbolsyren traadte ved Listers Indførelse af den
antiseptiske Saarbehandling i Videnskabens Tjeneste og fik her større
Betydning end noget af de utallige andre Stoffer, som Lægerne havde til
Raadighed. Af Karbolsyren fremstilledes imidlertid 1870 det allerede
tidligere kendte Lægemiddel Salicylsyre, og dermed begyndte den lange
Række af »Tjærefarveindustriens« Lægemidler. Man lærte senere at
anvende det i den egentlige Farves tof industri; men selv om maaske de
største Mængder medgaar dertil, er det dog i Lægekunsten og som
Konserveringsmiddel, det har. sin største Betydning.
Efter Salicylsyren er fulgt talrige andre »syntetiske« Lægemidler
opbyggede fra forskellige LTdgangsstoffer til Dels andre end
Tjæredestillater. Vel kendt er f. Eks. de feberstillende Midler Antifebrin, Antipyrin
og Fenacitin. Ogsaa de i Kakao, Kaffe og Te indeholdte Stoffer
Teo-bromin, Caffein og Teofyllin eller Teocin fremstilles syntetisk og
anvendes som Lægemidler. Naturligvis er der særlig paa dette Omraade
fremkommet talrige værdiløse Midler, som en Tid har formaaet at gøre
sig gældende, fordi en og anden Læge har ment, at det virkede godt.
Ogsaa talrige Duftstoffer har Kemien bygget op af Tjæredestillater
eller andre simple Udgangsstoffer, saaledes Heliotropens, Violens og
Vaniljens Duftstoffer — Heliotropin, Jonon og Vanilin — endvidere
talrige »æteriske 01 jer« og sammensatte Duftstoffer som den kunstige
Ro-senolje og Liljekonvalolje. Man har anslaaet Værdien af Tysklands
aar-lige Produktion af saadanne Stoffer til op mod 40 Miil. Kr.
Det er sagt, at Kemien gennem den her omtalte Virksomhed paany
har fremtryllet den Rigdom af Farver og Dufte, som uden at glæde
noget Menneske udfoldedes i Stenkulstidens Skove; men denne
Betragtning maa sikkert regnes for fri Digtning; thi der er mest Grund til at
tro, at Træer og Planter i hine Pider blot var grønne Planter uden
Farvepragt og Duft. Men det tjener da i alt Fald ikke Kemien til ringere Ære
at den af den sorte Tjære har kunnet fremtrylle Farver og Dufte, som
aldrig fandtes i de Planter, som var Tjærens Ophav.
Det er kun en mindre Del af Tjærens Bestanddele, der anvendes i
Farveindustrien og dens Tilbehør. Som nævnt bruges Karbolsyre dels
umiddelbart i Lægekunsten, dels i Sprængstof industrien. Benzol
bruges baade som Opløsningsmiddel f. Eks. for Kautsjuk og som Motor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
