Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kul og Petroleum - Hvad faar man af Kul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREMTIDSUDSIGTER
69
brændsel. Naftalin er jo et vel kendt Middel mod Møl. De tunge Oljer
(Karbolineum) bruges navnlig til Imprægnering af Træ, bl. a. paa Grund
af deres Indhold af Karbolsyre og dermed beslægtede Stoffer.
I de sidste Aar har man begyndt at bruge Tjære og Tjæreoljer som
Brændsel i Dieselmotorer, og skønt Sagen har forskellige Vanskeligheder
gaar det dog meget godt, naar Produktet har den rette Beskaffenhed.
I Tyskland brugtes i 1911 20 000 Tons til Motorbrændsel.
Ogsaa til Behandling af Veje har store Mængder fundet
Anvendelse i de senere Aar, og med Automobilernes stigende Udbredelse,
vil Forbruget hertil sikkert vokse stærkt. Maaske vil særlig Vejene og
Motorerne komme til at slaas om Tjæren med det Resultat, at den
stiger i Pris.
I det hele taget er der, som det fremgaar af det foregaaende, en
saadan Vrimmel af vidt forskellige Anvendelser for alle de mange
Stoffer, hvori Stenkul kan adskilles, at Tilvejebringelsen af den bedst
mulige Sondring og Tilrettelægning for de enkelte Formaal bliver en af
Nutidens vigtigste teknisk-økonomiske Opgaver. Til Fremme af
Arbejdet paa denne Sag er der nylig i Tyskland blevet oprettet et Institut
for Kulforskning. Direktøren for dette Institut, den fremragende
Kemiker Emil Fischer, har i et Foredrag peget paa flere mærkelige og
interessante Fremtidsmuligheder. Han foreslaar saaledes, at man skulde
forsøge at omdanne Kul til Koks i en Atmosfære af Brint, der nu paa
forskellige Maader kan fremstilles billigt i store Mængder. Herved kunde
man maaske faa rigere Udbytte baade af Ammoniak (Kvælstofbrinte)
og af værdifulde Kulbrinter. Ogsaa ved Tjærens Behandling kunde
man maaske ved Indvirkning af Brint opnaa betydningsfulde
Resultater, f. Eks. faa de tungere og lidet flygtige Bestanddele omdannet
til let flygtige Kulbrinter, der kunde erstatte Petroleum og Benzin.
Ligesom ved Forkoksningen af Stenkul har man ved Forkulningen
af Træ søgt at indvinde Tjære m. m. dels i Miler af særlig
Konstruktion, dels i Ovne, hvor Træet ophedes ved udvendig Fyring enten med
andet Træ, som det f. Eks. sker i Hedeplantager i Jylland, eller med
Gas udviklet af Træet, som det sker i større Anlæg. Her vinder man
foruden Tjæren, der er af væsentlig anden Beskaffenhed end
Stenkulstjæren, Eddikesyre og Træspiritus. Ved Forgasning af Tørv er
Ammoniak det vigtigste Biprodukt, og den Omstændighed, at man her har
en Kilde til Kvælstofgødning, vil sikkert faa megen Betydning for
Tørvemosernes Udnyttelse.
Til Slut vil vi dvæle lidt ved »K a u t s j u k p r o b 1 e m e t« —
den Opgave at fremstille kunstigt Kautsjuk eller »Gummi«. Hvad
Pengeværdien angaar, er dette det største af alle Problemer, som hidtil har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
