Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Før Kokshøjovnens Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
JÆRNET
Fig. 50. Fem Aartusinder gammelt
Jærnredskab.
Søm og Naale og mangfoldige andre Ting, som er i I I ver mands Eje.
Men det er dog kun lidt imod de Masser, som forarbejdes til Maskiner
for de mangfoldige Industrivirksomheder, til Banetog og Skibe, til
Kanoner og Panserplader, til Skinnestrænge og Rørledningsnet, til Broer
og andre Bygningsværker. Og det maa ikke glemmes, at navnlig de
sidstnævnte Anlæg repræsenterer en mægtig Kapital af Jærn, som
stadig vokser. Med andre Ord: en stor Del af det Jærn, der laa unyttigt
i Jorden, er flyttet op og anbragt i Menneskets Værker, hvoraf mange
indeholder Titusinder af Tons; det er brugt, men ikke forbrugt.
Gaar vi blot hundrede Aar tilbage i Tiden, var denne Anbringelse
af Jærnet i faste Anlæg kun i sin allerførste Begyndelse, og endnu
hundrede Aar tidligere var ogsaa dets Anvendelse i Maskiner ganske
ubetydelig. Saa maa vi rigtignok et Par Aartusinder eller mere tilbage for
at komme til en Tid, da Jærnet ogsaa
kun spillede en underordnet Rolle som
Materiale for Vaaben, Værktøj o. desl.
1 mange Lande har der, inden
Jærnet kom i almindeligt Brug til
saadanne Formaal, været en lang
Periode, hvor Kobberet og dets
Legerin
ger med Tin m. m. (Bronce) indtog den ledende Stilling. Man maa
dog ikke forestille sig, at Jærnet ikke var kendt i Kobber- eller
Bronce-tiden, der forøvrigt ikke var en bestemt Tidsalder, samtidig for alle
Folkeslag. I Ægypten, hvor Kobber og Bronce vel nok ret langt ned
i den gamle Kulturtid var Hovedmetallerne, fandt Englænderen Hill
1837 ved Løssprængning af nogle Stenlag i Keops Pyramide i en indre
Stenfuge et Stykke Jærn, et Brudstykke af et større Værktøj. Af dets
Beliggenhed mellem Stenene syntes det afgjort at fremgaa, at det
hidrørte fra det Tidspunkt, da Pyramiden blev bygget, og rimeligvis under
Byggearbejdet var faldet ned i Fugen og gaaet tabt. Dette Jærnstykke
(Fig. 50), som nu findes i »British Museum«, maa da være fem
Aartusinder gammelt. Senere har man fundet Jærnredskaber i endnu ældre
Grave.
At man ikke fra hine fjærne Tider har fundet andre Jærnredskaber,
forklares let ved Jærnets Tilbøjelighed til at ruste. 1 fugtig Luft
forener dets Overfladelag sig med Ilte og Vand til Rust (i det væsentlig
det samme som Myremalm), der løsner sig og udsætter nye Lag for
Luft og Fugtighed, og saaledes fortæres det i Tidens Løb. Guldprydelser
paa et Sværd eller en Hjælm kan derfor findes i velbevaret Stand,
medens der af det Jæin, hvoraf Sværdet eller Hjælmen forøvrigt bestod,
kun er bevaret et Spor af Rust eller maaske ikke en Gang det. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
