Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Før Kokshøjovnens Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
JÆRNET
Ogsaa lier maa anvendes en Slags Ventiler. Andre Negerstammer
anvender i Stedet for Gruber Ovne i Form af indtil 3 Meter høje, runde
Skakter, byggede op af Ler og med Luftaabninger forneden, til Dels
forbundet med Blæsebælge. Det ved Udsmeltningen frembragte Jærn
samler sig i Ovnens Bund som en dejgagtig Klump, der trækkes ud
gennem en i dette Øjemed frembragt Aabning i Lervæggen. Ved
gentagen Ophedning i Ilden og kraftig Hamren befries Jærnklumpen for
Slagge. Hvor der findes gode Malme, kan der udvindes et fortræffeligt
Jærn, snart blødere, snart haardere, mere staallignende. De Hamre,
som anvendes, er ofte blot Stene med Smedens kraftige Arm som eneste
Skaft, og til at tage paa det glødende Jærn bruges mange Steder
Tænger, dannede af et spaltet Stykke frisk Træ. Naar der anvendes en
saft-rig Træsort, vil Jærnets Varme fordampe Saften i Stedet for at svide
Træet. Det er det samme Forhold, der ved de gamle »Jærnprøver« gjorde
det muligt for den Anklagede at bære eller træde paa glødende Jærn
uden at lide større Skade.
En langt større Fuldkommenhed end i Afrika naaede i Oldtiden
Jærntilvirkningen i Indien. Her er fundet fortræffeligt Staal, der menes
at stamme fra Tiden omkring Aar 1500 f. Kr., d. v. s. fra Moses Tid,
og det indiske Staal stod i stor Berømmelse i den græske og romerske
Oldtid. Et mærkeligt Vidnesbyrd om den indiske Jærnindustris høje
Standpunkt i gammel Tid har vi i den berømte Jærnsøjle ved Delhi,
som menes at stamme fra omkring Aar 300 e. Kr., den er en halv Meter
tyk og over 16 Meter lang; Fremstillingen af en sammenhængende
Jærnsøjle af en saadan Størrelse maatte endnu langt ind i forrige
Aarhun-drede, selv efter Damphammerens og Bessemerovnens Fremkomst,
anses for et imponerende Arbejde, og det er vanskeligt at forstaa,
hvorledes Inderne for halvandet Aartusinde siden har kunnet udføre et
saadant Værk.
I Romertiden og Folkevandringstiden kom Jærnet i almindelig
Brug i Evropa til Vaaben og Redskaber og fortrængte næsten helt
andre Metaller til alle Anvendelser, hvor det ikke var Skønhed og Bragt,
men blot Nytten det kom an paa. Hvad Tilvirkningen angaar, da
kunde Ovnene og Fremgangsmaaden i Enkelthederne udformes paa
mange Maader; men Jærnet blev stadig vundet som en dejgagtig Klump,
og Usikkerheden med Hensyn til Resultatet vedvarede.
I Skandinavien anvendtes vistnok allerede meget langt tilbage i
Tiden Jærntil virkningsovne af lignende Konstruktion som de
saakaldte »Bondeovne«. En Ovn af denne Art er vist i Fig. 53. Det er en
Slags Mellemting mellem et aabent Ildsted og en Skaktovn. Mærkelig
nok er den afstivet og beklædt med Tømmer, der kunde synes at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
