Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Før Kokshøjovnens Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMELDAGS JÆRNTILVIRKNING
87
til Vejrs, men lukker Hullet med Haanden, naar den trykkes ned. Vi
har da her en Ventil af allersimpleste Art. Fra Indien kendes
Blæsebælge efter samme Princip, men hvor Huden trækkes op af en Snor
ved Spændingen i en bøjet Bambusstang og trykkes ned af en Mands
Vægt, idet han med sin Fod lukker Ventilhullet.
Efter at Blæsningen er fortsat en Time, begynder Massen i Gruben
at synke og sintre sammen. Efterh aanden som dette sker, fyldes mere
Malm og Kul paa, og saaledes fortsætter man i en halv Snes Timer.
Saa rømmes Gruben; men endnu har man ikke faaet brugbart Jærn.
Indholdet bestaar dels af sammenbagt, men usmeltet Malm, dels af
Fig. 62. Jærnudsmeltning i Afrika,
smeltet »Slagge«, hvori findes Jærnkorn af forskellig Størrelse. Efter
at de værdiløseste Slaggepartier er fjærnede, omsmeltes Resten i samme
Grube, og efter et Par Timers Forløb vil der i Bunden af Gruben findes
en Jærnklump. Denne bliver slaaet i Stykker med tunge Køller, og
de Slagger, hvoraf den er gennemtrængt, fjærnes saa vidt muligt,
hvorefter Jærnet sælges til Smedene, der svejser Stykkerne sammen og
forarbejder dem videre. Kun sjældent lykkes det at frembringe en
nogenlunde slaggefri Jærnklump ved Smeltningen.
Jærntilvirkning drives mange andre Steder i Afrika af de
indfødte, dels paa ganske lignende Maade, dels ved mere fuldkomne
Frem-gangsmaader. I Fig. 52 er vist en ■ afrikansk Jærntilvirkning,
hvorved der anvendes en overdækket Smeltegrube og Blæsepumper,
dannede af udhulede Træstammer, hvori Stempler bevæges op og ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
