Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Før Kokshøjovnens Tid - Højovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØJOVNEN
91
Hertil kom saa endelig, at det udsmeltede Jærn i Stedet for at
omdannes til smedeligt Jærn kunde tages i Brug, som det var, idet man
støbte det i Stedet for at forme det ved Hamring. Det var nemlig ikke
blot smeltet paa Grund af den højere Temperatur i de høje Ovne, men
det var ogsaa i og for sig et lettere smelteligt Jærn. Man havde med
andre Ord nu foruden det gammelkendte smedelige Jærn faaet en ganske
ny Jærnsort — Støbejærnet —, der kunde trænge sig frem paa
en hel Mængde Omraader, der hidtil havde været spærrede for Jærnet;
det fra først af saa foragtede »Svinejærn« havde saaledes aabnet ny
og store Muligheder for Jærnindustrien.
Som det vil forstaas af det foregaaende, kan man ikke angive noget
bestemt Tidspunkt, paa hvilket Skaktovne, hvor Jærnet kom frem som
en Luppe, omdannedes til raajærnsproducerende »Højovn e«;
Overgangen er sikkert foregaaet gradvis. Heller ikke ved vi bestemt,
hvor-naar Støbejærn først blev anvendt i Praksis. Sikkert er det dog, at
der allerede i det 15. Aarh. blev støbt baade Ovnplader til Stueovne
og Kanonkugler — muligvis ogsaa Kanoner — af Jærn, og paa disse
Omraader fik Støbejærnet stor Anvendelse i de følgende Aarhundreder.
Højovnen.
Indførelsen af Højovnsdrift med virkelig Smeltning af Jærnet
aab-nede ganske vist Muligheder for Storproduktion af Jærn; men disse
Muligheder kunde ikke komme til Udfoldelse, saa længe man var
henvist til at foretage Udsmeltningen med Trækul, der maatte fremstilles
paa ret besværlig Maade ved Træfældning og Kulsvidning, og som blev
stadig kostbarere, efterhaanden som Skovene ryddedes.
Trækulsmangelen gav sig først føleligt Udslag i England. Hele
Englands aarlige Jærnproduktion antages i Trækulstiden ikke at være naaet
op over 17 000 Tons, og i 1725 faldt den paa Grund af den voksende
Mangel paa Træ til lidt over 12 000 Tons, hvad der er noget som 1/80
af den nuværende Aarsproduktion! Som omtalt i forrige Kapitel var
der ganske vist allerede i Løbet af det 17. Aarh. gjort Forsøg paa at
gøre Stenkul til brugbart Brændsel for Højovnene, idet de først
omdannedes til Koks. Men først i 1720 blev Problemet løst paa
tilfredsstillende Maade af Darby, og endnu gik der mange Aar, inden
Anvendelsen af Koks vandt nævneværdig Udbredelse.
Grunden var imidlertid lagt, og da først Watts Dampmaskine og
forskellige Fabriksvirksomheders Fremvækst og dernæst Jærnbaneanlæg
og Brobygninger bragte en stærk Vækst i Jærnforbruget, stod
Eng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
