Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Højovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
JÆRNET
land rustet til ved sine Skatte af Jærnmalm og af Stenkul at
tilfredsstille Efterspørgslen og blive Verdens store Jærnleverandør.
Skønt Tysklands naturlige Rigdomme er endnu større, kom det
langt bagefter England. Hertil bidrog de politiske Forhold, navnlig
Inddelingen i talrige smaa indbyrdes rivaliserende Stater. Mangfoldige
Bryderier af denne Art havde f. Eks. det Højovnsanlæg, »St.
Antony-hütte«, der dannede Begyndelsen til »Gutehoffmmgshütte« ved
Ober-hausen i Rheinland, der nu med sine Kulgruber, Højovne, Staalværker,
Valseværker, Smedjer, Støberier, mekaniske Værksteder o. s. v. udgør
en af de betydeligste Virksomheder indenfor Tysklands Jærnindustri,
beskæftigende langt over 20 000 Arbejdere og med en aarlig
Omsætning ikke meget mindre end den danske Stats Aarsbudget. Den nævnte
•>St. Antonyhütte« blev anlagt 1758 tæt ved et Sted, hvor tre »Stater«
stødte sammen -— Hertugdømmet Cleve, der hørte under Prøjsen, et
andet Distrikt, der stod under Erkebispen af Kølns Herredømme, og
et Distrikt, der tilhøite Abbedissen af Essen. Nu var det Meningen,
at Jærnmalm fra de to første Distrikter skulde blandes sammen,
hvorved man vilde faa en god Blanding; men da det besluttedes at opføre
Jærnværket i Cleve, forbod de prøjsiske Myndigheder Udførelsen af
Malm, og Abbedissen hævdede, at hendes Rettigheder krænkedes ved,
at Jærnværket tog Vandkraft fra en Bæk, der ogsaa løb gennem hendes
Distrikt. Følgen var, at der efterhaanden blev anlagt tre smaa
Jærn-værker, som hver for sig maatte kæmpe haardt for Tilværelsen. Først
i 1810 sluttedes de fuldt sammen.
Man kan forstaa,.at der under disse og lignende Forhold ikke let
indførtes Forbedringer, som krævede omfattende og kostbare Forsøg,
og dette var Tilfældet med Overgangen fra Trækul til Koks. De engelske
Metoder kunde ikke uden videre overfores til Tyskland, dels fordi de
ikke var tilstrækkelig kendte, dels fordi Kullene i de westfalske og
rhinske Kulegne, som vi her særlig tænker paa, var af en anden
Beskaffenhed end de engelske. Alligevel maa man forbavses over, at det
omtalte Jærnværk, som laa i et af Tysklands rigeste Stenkulsdistrikter,
endnu i Fyrrerne i forrige Aarhundrede ikke var naaet videre end til
at bruge Trækul i Højovnene, og at der til andre Dele af Anlæggets
Virksomhed indførtes store Mængder af Raajærn fra England.
Nu har Forholdene fuldstændig forandret sig. Tyskland har ikke
blot naaet, men ogsaa overfløjet England som Producent af Raajærn.
For at faa en Forestilling om moderne Jærntil virkning vil vi aflægge
et Besøg paa det førnævnte »Gutehoffnungshütte«s Højovnsværk.
Vi nærmer os dertil med Eksprestoget, der farer frem i Natten mod
Westfalens og Rhinlands Kul- og Jærnegne, og i Morgengryet ser vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
