Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Højovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
JÆRNET
I Evropa har foruden de to Hovedlande bl. a. Spanien, Frankrig
og Sverrig en betydelig Jærnmalmproduktion. I Sverrig fremstilles
ogsaa en Del Jærn (5—600 000 Tons), og om det end er smaa Mængder
i Forhold til Hovedlandenes Produktion, har Sverrigs Produktion dog
international Betydning, fordi det svenske Jærn fremstilles af
fortrinlige Malme under Anvendelse af Trækul og derfor er af en ypperlig
Beskaffenhed. Næst efter det lotringske Jærnmalmsfelt danner
Malmlejerne i Nordsverrig Evropas største Jærnmalmf elt, og de svenske
Lejer, der bestaar af næsten ublandet Magnetjærnsten, staar baade i
Renhed og Jærnholdighed højt over de lotringske.
Naar man hører, at tyske og engelske Højovnsværker maa indføre
Jærnmalm fra Sverrig eller andre fjærne Lande, ligger det nær at spørge,
om man ikke ligesaa godt kunde anlægge Højovne, hvor Malmen findes
og saa sende Stenkul eller Koks derhen. I Virkeligheden er
Jæmtilvirk-ningen ikke stavnsbundet til Kulegnene i samme Grad som tidligere.
Man har f. Eks. bygget Højovne ved Lybæk og andre Steder, hvor der
ikke findes Malm eller Kul, men hvor disse Stoffer let kan bringes
sammen. Den Tanke har endogsaa været fremme at anlægge et
Højovns-værk ved København; men da en eneste stor Højovn kan producere
langt mere Jærn end hele Landet har Brug for, vilde et saadant
Foretagende dog hvile paa et ret tvivlsomt Grundlag. Der vilde sikkert
ogsaa være mange Betænkeligheder ved i Norge eller Sverrig at
anlægge store Høj ovns værker med indfort Kul som Brændsel. Som vi
senere skal se, gaar Bestræbelserne her i en helt anden Retning.
Den Omstændighed, at der i mange betydelige Jærndistrikter
allerede er indtraadt eller kan ventes snart at indtræde Malmnød, har
naturligt vakt Interesse for det Spørgsmaal, om der ikke er Fare for
en Udtømmelse af Jordens Jærnmalmslejer. Resultatet af omfattende
statistiske Undersøgelser er, at de kendte Malmlejer, det med de
nuværende Priser og Hjælpemidler betaler sig at udnytte, indeholder
noget som 10 Milliarder Tons. Med den nuværende aarlige
Jærnpro-duktion vilde dette kun være nok for halvandet Hundrede Aar, og
hvis Produktionen bliver ved at stige efter samme Maalestok som
hidtil, vil Forraadet være opbrugt i Løbet af 50—60 Aar. Det er
imidlertid en mindre Del af de fem Verdensdeles Areal, der er saa nøje
undersøgt, at man virkelig kan danne sig et Skøn over Forraadene, og selv
indenfor disse Arealer kendes store Mængder af Jærnmalm, som ikke
er medregnet, fordi Malmene er for fattige til, at Udnyttelsen nu betaler
sig, men som man i Fremtiden vil kunne bringe noget ud af, naar det
kniber. Endvidere vil man sikkert i stedse højere Grad udnytte det
brugte Jærn paany og paa anden Maade opnaa Besparelser. Herved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
