Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Højovnen - Jærnets Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FORSKELLIGE JÆRNSORTER
103
udskydes det Tidspunkt, da Menneskene staar overfor den vanskelige
Opgave at finde en Afløser for Jærnet.
Jærnets Forædling.
Alt det Jærn, som frembringes og forbruges i Industrien, indeholder
fremmede Stoffer og da fremfor alt Kulstof. De forskellige Jærnsorters
vidt forskellige Egenskaber beror i det væsentlige paa Tilstedeværelsen
af disse fremmede Stoffer: Raa j ær net fra Højovnene indeholder
næsten altid over 2,5 p. C. Kulstof og som oftest langt mere. Det er
da som nævnt let støbeligt, men kan ikke »smedes«, d. v. s. det
kan ikke strækkes og bøjes ved Hamring eller Presning, men gaar i
Stedet for i Stykker. Først naar Kulindholdet gaar ned under 2,2 p. C.
bliver Jærnet smedeligt; det smedelige Jærn (Smedejærn og Staal),
som anvendes i Praksis, har imidlertid næsten altid under 1,5 p. C.
Kulstof. Naar Jærnet har mindre end % p. C. el. lign., kan det ikke
alene formes ved Hamring, men ogsaa svejses, d. v. s. man kan ved
at ophede to Stykker til lys Rødglødhede og hamre eller presse dem
sammen forme dem til ét. Naar Kulstofindholdet ikke er under 0,5
p. C., er det smedelige Jærn h æ r d e 1 i g t, d. v. s. det kan ved
Opvarmning til noget over svag Rødglødhede og paafølgende pludselig
Afkøling blive glashaardt, men samtidig skørt, hvorefter Haardheden
og Skørheden kan formindskes efter Ønske ved ny svagere
Opvarmning. Navnet Staal brugtes tidligere kun om saadant hærdeligt Jærn,
medens Jærn med mindre end 0,5 p. C. Kulstof kaldtes S m e d e j æ r n,
fordi det var særlig »blødt« — let at udhamre og svejse — og derfor
egnede sig særlig godt til Smedning. Nu lader disse Afgrænsninger af
Betegnelserne sig dog ikke opretholde, idet man i Teknikken ikke blot
kalder det hærdelige Jærn, men alt smedeligt Jærn, der er vundet i
flydende Tilstand, Staal.
Af andre Stoffer, som har Indflydelse paa Jærnets Egenskaber, skal
her blot nævnes Svovl, Fosfor, Silicium eller Kisel (et Grundstof, der
bl. a. udgør en Hovedbestanddel af Sand og Ler) og Metallet Mangan.
Det første Stof gør smedeligt Jærn skørt i varm Tilstand (rødskørt),
medens Fosfor gør det skørt ved almindelig Temperatur (koldskørt);
haard Frost forøger Skørheden betydeligt, og det hænder, at
Jærnbane-skinner af ikke helt fosforfrit Jærn springer i kolde Vintre. Svovl og
Fosfor er derfor to Stoffer, som det er af Vigtighed at faa fjærnet, og
det er bl. a. Stenkullets Indhold af Svovl, der bevirker, at man ikke
direkte kan bruge det til Jærnudsmeltning. Fosfor kan dog være til
Nytte i Støbej ærn ved at gøre det mere tyndf lydende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
