- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / II.2. Jordens Skatte /
107

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Jærnets Forædling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BESSEMERS OPFINDELSE

107

Fig. 60. Bessemerpære i Virksomhed-

samme Jærnmængde, og uden Anvendelse af andet Brændsel end det,
der er indeholdt i Raajærnet.« Tillige fremhævede Bessemer, at det vilde
være midigt ved at stanse Processen paa et tidligere eller senere
Tidspunkt at faa smedeligt Jærn med større eller mindre Kulstofindhold
og altsaa efter Behag at fremstille Staal eller blødt Smedejærn.

Nogle fandt Bessemers Tanke latterlig. Til at smelte det smedelige
Jærn krævedes der de hedeste Ovne, man overhovedet kendte, og nu
kom en Mand, der ikke var Fagmand paa Jærntilvirkningens Omraade
og sagde, at man kunde gøre det
ved en Strøm af kold Luft! Andre
saa Storheden i Tanken og de
mægtige Fremtidsmuligheder, den
rummede.

Fem Firmaer søgte Tilladelse
til at arbejde efter Bessemers
Patenter; men efter at hans Metode
var prøvet paa flere Jærnværker og
kun havde givet et elendigt og
usælgeligt Produkt, lagde man Sagen til
Side. Mange troede, at Bessemer
var en Svindler, og det kunde da
ogsaa se saaledes ud. Til Brug
ved sit grundlæggende Forsøg
havde han bestilt »en Ton
Raa-jærn« og ganske tilfældig faaet saa
at sige det eneste Raajærn i
England, som kunde give et godt
Forsøgsresultat. Han tog imidlertid nu
Forsøgene op igen, blev klar over

Sagens Sammenhæng og fandt Midler til at overvinde Vanskelighederne.

Men nu vilde intet Firma have at gøre mere med Bessemers
Projekter; for den Sag var der smidt Penge nok ud. Opfinderen saa ingen
anden Udvej end selv at føre sine Planer ud i Praksis. Med nogle
Venners Hjælp oprettede han et Staalværk i Sheffield og begyndte at lave
Staal. Først var det kun ubetydelige Mængder, han fik tilvirket. Men
efterhaanden voksede Værkets Ydeevne, snart rygtedes det, at
Firmaet Henry Bessemer & Co. paa Staalmarkedet underbød de andre
Staalfabrikanter med henved 400 Kr. pr. Ton. Hermed havde
Bessemer endelig fundet de Argumenter, som kunde overbevise alle. — Paa
sit billige Staal havde han udmærket Fortjeneste, og hans Patenter
indbragte ham i Tidens Løb talrige Millioner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 21:51:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/2-2/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free