Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Jærnets Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
JÆRNET
Hertil kommer saa de gentagne Svejsninger, og hvis der skal dannes
Staal, en Cementering, der varer 2—3 Uger og efterfølges af nye
Svejsninger.
Saa længe man var henvist til at udføre Jærnets Forædling ad disse
langsomme og besværlige Veje, kunde det lidet hjælpe, at Højovnene
muliggjorde en virkelig Storproduktion af Raajærn, naar det, som
Tilfældet var ved INIidten af forrige Aarhundrede, netop var smedeligt
Jærn, der tiltrængtes i store Masser — til Banenettets Udvikling,
den begyndende Jærnskibsbygning o. m. m.
Men saa skete det, at den Hindring, som saaledes stansede Jærnets
Sejrsgang, blev revet over Ende af Englænderen H e n r y B e s s e m e r
ved en paa en Gang simpel og genial Opfindelse.
Ved at høre om, at Louis Napoleon søgte et bedre Kanon materiale,
var Bessemer kommet ind paa en ny Tanke, som han første Gang
fremsatte offentligt i Aaret 1856 ved »British Association«’s Aarsmøde
i et Foredrag, der allerede ved sin mærkelige Titel —
Fremstilling af J æ r n og Staal uden Brændsel — maatte
tiltrække sig Opmærksomheden.
Han hævdede her, at smeltet Raajærn maatte kunne omdannes til
Smedejærn eller Staal uden nogen udefra tilført Varme. Hvad der skulde
opnaas var jo, at en Oel af Kulstoffet i Jærnet fjærnedes; men da dette
skulde ske ved Bortbrænding, havde man her en Varmekilde, som kunde
udnyttes. Det gjaldt blot om at faa den Luft, der skulde besørge
Bortbrændingen, hurtigt i Berøring med alle Jærnets Dele. Dette kunde
imidlertid ske, naar man i Stedet for som ved Pudlingen at r ør e
Luften ned i det smeltede Jærn blæste den op igennem det i talrige smaa
Bobler.
Ved foreløbige Forsøg havde Bessemer overbevist sig om, at en
saa-dan Fremgangsmaade virkelig kunde føre til Maalet. I en Beholder med
fem Bundhuller for Blæseluften havde han hældt smeltet Raajærn, og
da han sendte Blæsten op igennem det, udvikledes der ved
Forbrændingen af Kulstof og andre fremmede Stoffer (særlig Kisel) saa megen
Varme, at Temperaturen ikke blot holdtes oppe paa det smeltede
Raa-jærns Varmegrad, men endogsaa steg saa stærkt, at det dannede
smedelige Jærn holdt sig flydende og kunde tappes ud af et Hul forneden
i Beholderen.
»Det fremgaar heraf,« sagde Bessemer, »at ved en enkelt Proces,
der ikke kræver nogen menneskelig Arbejdskraft eller nogen særlig
Uddannelse, og med kun en enkelt Arbejder kan fra 3 til 5 Tons Raajærn
omdannes til smedeligt Jærn i fra 30 til 35 Minutter under Anvendelse
af kun en Tredjedel af den Blæst, som nu bruges i en Puddelovn for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
