Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Jærnets Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
JÆRNET
Den høje Temperatur i Ovnen giver sig Udtryk i den voldsomme
Varme- og Lysudstraaling fra en saadan Aabning, naar Døren er løftet.
Øjet taaler ikke det stærke hvide Lys; men tager man et stærkt Glas
for Øjnene, kan man se Staalet koge og bølge, som om det var Vand.
Martinprocessen har siden sin Fremkomst gcnnemgaaet en stor
Udvikling. Medens de første Martinovne tog nogle faa Tusinde Kilogram,
er nu Ovne, der rummer 20—50 000 kg meget almindelige, og der findes
Fig. 65. Martinovnen fodres.
Ovne, hvor 250 000 kg Jærn eller mere holdes flydende, og som endda
kan vippes, saa at Slaggen hældes ud; man maatte putte 4 anselige
Lokomotiver i en saadan Ovn, før den havde nok.
Endvidere er Martinovnen steget til meget højere Værdighed end
dens oprindelige Bestilling som Forbedrer af gammelt Affald. I Stedet
for at fodre den med ubrugeligt Staal, giver man den nu ofte Jærnmalme,
som sammen med Raajærn, der da maa tilføres i større Mængde,
danner Staal, idet Malmens Ilt forbinder sig med en Del af Raajærnets
Kulstof. Martinovnen gaar her altsaa til en vis Grad Højovnen i
Næringen; den bliver paa én Gang Staaltilvirker og Malmudsmelter. Martin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>