Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Jærnet - Jærnets Forædling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGELSTAALET
113
ovnen kan ogsaa give ct bedre Produkt end Bessemerprocesserne, bl. a.
fordi man ved den bedre kan lede og kontrollere Processen —- indføre
Tilsætninger, udtage Prøver m. m.
Men hvor det drejer sig om Tilvejebringelsen af særligt fint og
ensartet Staal, som det f. Eks. kræves til finere Værktøjer, dér slaar denne
Fremgangsmaade ikke til. En fuldstændig ensartet Vare faar man
heller ikke af Svejsej ærn og Svejsestaal ved gentagne
Sønderdelinger og Sammensvejsninger. Der vil altid findes Spor af Slagger
mellem de enkelte sammensvejsede Dele, og disse vil heller ikke være
fuldstændig ens. Omend Uregelmæssighederne i grundigt behandlet
Garve-staal (se S. 105) kan blive saa smaa, at de for de fleste Forhold er uden
Betydning, naar man dog Maalet paa en fuldkomnore og lettere Maade
ved at omsmelte Staal (oftest Cementstaal) i Digler uden Luftens
Ad-gang og holde det flydende deri saa længe, at baade Slagger og
Luft-blærer faar god Tid til at stige til Vejrs.
En saadan D i g e 1 s t a a 1 s m e 1 t n i n g indførtes 1740 af en
engelsk Urmager Huntsmann i Sheffield. I det smaa fandt denne
Frem-gangsmaade megen Anvendelse i England og det engelske »Støbestaal«
vandt høj Anseelse som det bedste Værktøjsstaal.
I Tyskland oprettede Friedrich Krupp, en Købmand i Essen, 1811
—12 en Fabrik til Fremstilling af engelsk Støbestaal og alle deraf
tilvirkede Produkter. Krupp var nogen Tid i Forvejen kommet i
Forbindelse med to Brødre Kechel, der paastod, at de kendte det
hemmelige »Flusmiddel«, som Englænderne efter den almindelige Mening satte
til Støbestaalet for lettere at faa det til at smelte. Men de Forsøg,
Brødrene udførte sammen med Krupp, gav ingen Resultater af Værdi, og
Krupp maatte selv arbejde sig frem til praktiske Metoder. Det lykkedes
ikke Krupp at slaa økonomisk igennem, og da han døde 1826,
efterlod han ikke sin 14-aarige Søn Alfred stort andet end Hemmeligheden
ved Fremstillingen af godt Støbestaal. Endnu i 1848, da Alfred Krupp
blev Eneejer af Fabrikken, havde denne et ret beskedent Omfang. Men
med Jærnbanernes Fremvækst fik den et stærkt Opsving, og den vandt
nu Verdensberømmelse ved sin Fremstilling af store Stobestaalsblokke.
Naar de store Blokke af Digelstaal vakte saa megen Beundring
blandt Teknikere, beror det paa, at særlige Forhold vanskeliggør deres
Fremstilling. Staal af passende Kulholdighed har sin
Smeltetemperatur ved ca. 1400° C., og Temperaturen skal gærne 150—200° højere
op. At naa saadanne Temperaturer var i tidligere Tid overordentlig
vanskeligt. Nu gaar det let nok ved Anvendelsen af
Gas-Regenerationsovne, indrettede paa lignende Maade som Martinovnen, men med
Diglerne paa Jærnets Plads; men af Hensyn til Diglerne, der ikke godt
Opfindelsernes Bog. II. 2.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
