Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Guldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
GULDET
nierske Guldsøgning saa vel Bjærg værksdriften som Vaskningen dreves
efter en storslaaet Maalestok, omend med grove Midler.
I Nutidens Guldgruber er man baade i Kalifornien og i Australien
naaet ned til en Dybde af 1000 Meter under Overfladen.
Det Materiale, der hentes op af Jorden, findeles ved Maskiner,
udvaskes og sorteres. Ved Udvaskningen bruger man nu, som det allerede
Fig. 73. Stampeværker og Amalgammngsflader ved de sydafrikanske Guldværker.
skete i Oldtiden, Kviksølv, der opløser Guldet og fastholder det, naar
den findelte Masse af Vand føres hen over Kobberplader, hvorpaa
Kviksølvet ligger. Af den dannede Guld-Kviksøl vi egering (Guldamalgam)
fjærnes Kviksølvet ved Destillation. I Witwater-Rand-Distriktet, hvor
Guldudvindingen har naaet et overmaade højt Standpunkt, udtrækkes
dog den største Del af Guldet af de findelte Stenarter ved Cyankalium,
hvorefter Guldet udskilles af den dannede Guldopløsning ved
Elektrolyse eller ved Zinkspaaner. Derefter renses det yderligere.
De Guldmængder, der aarlig fremskaffes, er i vore Dage mange
Gange større end i tidligere Tider. For Tidsrummet 1493—1600 — alt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
