Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Guldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GULDPRODUKTIONEN 125
saa det Tidsrum da Amerikas Guldlande opdagedes •— anslaas den
gennemsnitlige Aarsproduktion til 7000 kg; 1801—1850 var den endnu
ikke 25 000 kg; saa bragte de store Guldfund i Kalifornien den ved
Aar-hundredets Midte op paa 200 000 kg; ved det nye Aarhundredes
Slutning var den efter nogle Svingninger kommet op paa Værdier omkring
400 000 kg, og i 1911 var den langt over 700 000 kg. Heraf kom
henved 40 p. C. fra Sydafrika, godt 20 p. C. fra De forenede Stater,
13 p. C. fra Australien, 8 p. C. fra Rusland og de resterende 18—19
p. C. fra forskellige andre Lande.
Saa anselige Mængder dette end er, er det dog kun ubetydeligt imod
hvad der fremskaffes af mange andre Metaller; medens man ved
Guldet regner i Kilogram, regner man ved de andre i Tons. For Metallerne
Kobber, Zink og Bly kan vi saaledes med et rundt »Husketal«, der
giver et Begreb om Sagen, sætte Aarsproduktionen til l Million Tons
for hvert, altsaa langt mer end det tusinddobbelte af det angivne Tal
for Guldet; for Jærn er Aarsproduktionen 60—70 Millioner Tons,
medens vi med Kullet naar langt op over Milliarden.
Hvorfor Guldet, skønt det findes mangfoldige Steder paa Jorden,
og skont der er sat et uhyre stort Arbejde ind paa at efterspore og
udvinde det saa vel ved Overfladen som i Jordens Dybder, altid optræder
saa sparsomt og kun lader sig erobre gennem store Anstrængelser, ved
vi ikke. Men det maa utvivlsomt være dybt begrundet enten i vor
Klodes Udviklingsmaade —■ eller i selve Guldets Natur og
Udviklingshistorie.
Guldets høje Værdi beror naturligvis for en stor Del netop paa dets
Sparsomhed. Naar man for et Aars Guld kan købe alt Aarets Kobber
og Zink eller Kobber og Bly tilsammen eller mellem Halvdelen og
Tredjedelen af dets Jærn eller en Tiendedel af dets Kul, saa staar dette i nøje
Sammenhæng med, at det er saa vanskeligt at faa fat paa den Smule
Guld. For Guldets Anvendelse som den almindelige Værdimaaler og
Grundvolden for de fleste Landes Pengevæsen, har det i og for sig megen
Betydning, at en forholdsvis ringe Guldmængde kan repræsentere store
Vareværdier; men af endnu større Betydning er det, at man har en
vis Tryghed for, at der ikke en skønne Dag findes Guldlejer, hvorfra
Guldet ligesom Kobber eller Bly kan kastes paa Markedet i Titusinder
af Tons. Ved en saadan Begivenhed vilde Værdiforholdet mellem
Guldet og de øvrige Varer uundgaaelig blive forrykket stærkt, saaledes at
alle Varepriser —- udtrykte i Kroner, der repræsenterer en bestemt
Brøkdel (y24oo) et Kilogram Guld —- vilde flyve i Vejret. Og den
frygtelige Forvirring, der herved vilde opstaa i alle Forhold, kunde langtfra
opvejes ved alle de Behageligheder, det kunde have, om man f. Eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
