Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Guldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
GULDET
kunde anskaffe sig Skeer og Gafler, Tallerkener og Gryder o. s. v. af
det smukke, renlige og holdbare gule Metal.
Men skønt Guldets Sparsomhed saaledes snarere maa siges at være
af det gode end af det onde, var ikke desmindre Forvandlingen af de
»uædle« Metaller til Guld Aarhundreder igennem et Hovedformaal for det
kemiske Studium, ja, man kan gærne sige, at det var Tanken om dette
Maal, der holdt Interessen for kemiske Forsøg og Undersøgelser i Live
gennem Middelalderens lange Dødtid for naturvidenskabelig Forskning.
I og for sig var der intet urimeligt i den Tanke, at et Metal kunde
forvandles til et andet, og i det nye Aarhundrede har
Radiumforskningen ført os til den Erkendelse, at der i Naturen stadig foregaar en
Metalforvandling. Men selv om maaske alle Metaller og andre Grundstoffer
udvikles og forfalder, er det dog kun for ganske enkelte af dem —
Ura-nium, Radium, Torium m. fl. — vi har kunnet opdage Forvandlingerne,
og selv ved disse Stoffer er det kun overordentlig ringe Stofmængder,
der omdannes i lange Tider. Vilkaarlig at fremkalde
Grundstofforvandlinger er Nutidens Naturvidenskab og Teknik ikke i Stand til trods alle
sine mægtige Hjælpemidler. Og selv om vi en Gang skulde lære den
Kunst at forvandle Jærn til Guld, er der Grund til at tro, at
Opbygningen af de større og mere sammensatte Guldatomer af de mindre og
simplere Jærnatomer, vilde udkræve saa stor en Arbejdskraft, at den
vilde være mere værd end det frembragte Guld; det kunde i saa Fald
snarere betale sig at forvandle Guld til Jærn og udnytte den frigjorte
Arbejdskraft.
Hvorledes det nu end forholder sig hermed, er det i alt Fald sikkert,
at Metalforvandlingen var en Opgave, der laa langt over de gamle
Kemikeres eller »Alkymisters« Evner, og Troen paa Muligheden af
Opgavens Løsning hvilede dels paa et rent fantastisk Grundlag, dels paa
ganske overfladiske Iagttagelser eller paa snildt udførte Bedragerier.
En tilsyneladende Metalforvandling kan enhver let bringe i Stand
f. Eks. ved at dyppe en Jærrmøgle ned i en Opløsning af Blaasten.
Nøglen kommer da til at se ud, som om den var af Kobber. For den, der
ikke ved, at Blaasten (Kobbervitriol) indeholder Kobber kunde det se
ud til, at Jærnet paa Overfladen var blevet forvandlet til Kobber.
Saa-danne Forhold har sikkert spillet en stor Rolle i Guldmager tiden, baade
naar de fremkom tilfældigt, og naar de benyttedes af Bedragere.
Nogle Guldmagere anbragte Guldforbindelser i Bunden af deres
Digel og dækkede det med noget Pulver af en sønderslaaet Digel
sammen med Gummi eller Voks, saa at Dækket saa ud som Digelbunden,
men opløste sig under Forsøget. En anden Metode bestod deri, at man
borede et Hul i et Stykke Trækul, fyldte Hullet med Guldpulver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
